Poltiet i Portugal bad fredag aften officielt om lov til at holde Madeleine-sagen hemmelig i yderligere tre måneder.
Under normale omstændigheder kan politiet fra der er en udpeget en mistænkt arbejde hemmeligt med en sag i otte måneder. I den periode behøver politiet ikke at fortælle den eller de mistænkte, hvorfor de er mistænkte er sagen.
Og det er altså den frist, som det portugisiske politi sent fredag aften bad om at få forlænget.
Advokaterne for de tre mistænkte, Madeleines forældre, Kate og Gerry McCann, og den britiske immigrant Robert Murat, er ikke tilfreds med politiets ønske og kræver at se de hemmeligt stemplede dokumenter.
- Forlængelsen er umenneskelig, siger forældrene via deres talsmand, Clarence Mitchell.
Det vides ikke, hvornår myndighederne i Portugal træffer beslutning i sagen.
Kilder fortæller til den engelske avis The Daily Mail, at politiet begrunder sit ønske med, at sagen er usædvanlig kompliceret .
Madeleine forsvandt fra et hotelværelse i Portugal den 3. maj 2007.
Allerede den 14. maj blev Robert Murat udpeget som mistænkte i sagen.
Forældrene Kate og Gerry McCann blev udpeget som mistænkte den 7. september.