Et pizzeria på Nørregade i Bramming blev her til morgen ramt af en voldsom eksplosion. Eksplosionen skete ved 04-tiden og den var så kraftig at ruderne blev blæst ud i naboforretningerne.
Ifølge politiet er en person - en kvindelig overbo til pizzeriaet - dræbt og to kvæstet. Politiet har afspærret gaderne omkring pizzeriaet, der ligger i centrum af byen.
Til dr.dk/esbjerg siger vicepolitiinspektør Lorenz Matzen:
- Eksplosionen
skete ved fire-tiden og var meget, meget voldsom, men vi ved endnu ikke
hvad der udløste den. Vi er dog ret sikre på, der ligger noget
kriminelt bag.
Branden i pizzeriaet er endnu ikke slukket og politiet opfordrer alle borgere til at blive inde og lukke døre og vinduer, oplyser dr.dk.