Flygtninge og indvandrere vil igen blive en del af valgkampen, hvis det står til Dansk Folkeparti.
- Jeg vil bestemt have udlændingeområdet ind i valgkampen. Det
optager danskerne - det kan jeg mærke til alle vælgermøder, jeg kommer til, siger Pia Kjærsgaard.
Hun mener, at det er for blødt, at regeringens vil give asylsøgende børnefamilier mulighed for at komme ud af asylcentrene.
- Jeg har stået fast. Fogh og Bendtsen har slækket. Jeg vil
gerne gøre noget for asylbørnene, men ikke deres forældre, siger Pia Kjærsgaard.
Hun er åben for et samarbejde med andre partier end Venstre og Konservative.
- Hvis vælgerne vil noget andet, kan jeg godt arbejde sammen
med andre partier, siger Pia Kjærsgaard.