Dagen begyndte i fred og fordragelighed.
Karin Borup stod op og tændte for fjernsynet. En demonstration mod rydningen af Ungdomshuset skulle finde sted kl. 17 på Blågårds Plads, sagde de. Det vakte nysgerrigheden hos den 64-årige pensionerede ortopædkirurg fra Østerbro i København.
»Jeg tænkte, det vil jeg da gerne med til. Min søn har engang været bruger af Ungdomhuset, og jeg har altid opfattet det som et godt socialt samlingssted for de unge,« fortæller Karin Borup fra sin dagligstue på Bellmansgade, hvor hun sidder i en pæn, grøn lænestol.
Tog bus til Nørrebro
Karin Borup besluttede derfor at tage bussen mod Indre Nørrebro. Da hun mødte op på Blågårds Plads, i god tid for at få det hele med, så hun de hundredvis af unge, der var mødt op med flag, gøgl og musik.
Karin Borup satte sig ned på en cafe og faldt i snak med en folkeskolelærer, hvis søn også havde været aktiv i Ungdomshuset. Da demonstrationen satte i bevægelse, fulgte de to kvinder med.
Der var en helt fredelig stemning til at begynde med. Men pludselig, omkring kl. halv seks begyndte en gruppe unge at smide flasker og brosten mod politiet. Karin Borup blev forskrækket.
»Jeg forsøgte at gå frem mod nogle af de unge og vifte med hænderne og sige stop, stop. Det var sikkert dybt naivt, men de ødelagde den fredelige demonstration,« fortæller hun.
Ville hjem
Lægens råd fik dog ikke demonstranterne til at stoppe.
»Så jeg tænkte. Nu går jeg hjem, nu er det ikke sjovt længere.«
Karin Borup trak sig væk langs muren på Assistens Kirkegård. Men et øjeblik efter blev hun og 47 andre demonstranter, der også søgte væk fra stenkasteriet, omringet af to hollændervogne. Politiet lavede en knibtangsmanøvre for at dæmme dem inde. Betjente løb ud, kommanderede demonstranterne ned på jorden og lagde Karin Borups hænder i lås bag på ryggen med plastik-strips.
»Det hele skete så hurtigt. Jeg hørte ikke, at politiet sagde, at demonstrationen var opløst. Og jeg nåede slet ikke at tænke over, hvad der skete,« fortæller hun.
Da hollænderbilerne nåede frem til politistationen i Valby, gik det op for Karin Borup, hvad der var på færde.
De 48 demonstranter blev alle sammen sigtet for præcis det samme: At have kastet flasker, sten og andre genstande mod politiet. En handling, der kan give flere måneders fængsel. Derefter blev Karin Borup stuvet sammen med syv andre demonstranter i en lille celle på cirka syv kvadratmeter. Der var fem madrasser i vinyl, som de kunne sidde og ligge på. Ellers var de overladt til sig selv.
Karin Borup, der nu blev urolig, troede, at det var et spørgsmål om tid, før politiet indså fejlen og lod dem gå. Men de næste 24 timer sad den lille gruppe mennesker i fangenskab.
Bøfsandwich og vand
»Det eneste, vi fik, var vand, en bøfsandwich om aftenen og et stykke wienerbrød næste morgen. Ellers fik vi intet andet at spise i 24 timer, indtil grundlovsforhøret den næste aften. En af de andre demonstranter var ved at kollapse. Og en ung pige, der var i behandling for angst, fik ikke adgang til sin medicin. Hun fik det meget dårligt,« fortæller hun.
Mens timerne gik, sad de otte demonstranter i cellen.
»Jeg er fuldstændig sikker på, at ingen af dem har kastet med sten. Vi var alle blevet anholdt omkring muren på Assistent Kirkegård. Men som billederne i TV 2 News viste, var der ingen af os, der kastede med noget. Tværtimod flygtede vi alle væk fra optøjerne, da de begyndte.«
Karin Borup blev fredag eftermiddag kaldt ind i et forhørslokale. En betjent rakte hende et stykke papir, som han ville have hende til at underskrive.
»Det var et standardpapir, hvor der stod, at jeg erkendte at have kastet sten og flasker mod politiet. Det var helt uhyrligt. Det kunne jeg på ingen måde skrive under på.«
Nogle timer senere blev Karin Borup, godt træt af sult og udmattelse, ført til Dommervagten i København, hvor hun sammen med 43 af de andre demonstranter skulle i grundlovsforhør for at afgøre, om der var grundlag for at varetægtsfængsle hende, indtil en eventuel retssag.
Kastet med sten
Under grundlovsforhøret fremlagde politiets anklager sit bevismateriale.
Det bestod af en politirapport, hvor en aktionsleder skrev, at politiet havde identificeret, at samtlige 48 anholdte, inklusiv Karin Borup, havde kastet med sten og flasker mod politiet. Samtidig blev der vist nogle minutters tv-optagelser af optøjerne fra TV2 News.
Det førte til, at omkring 40 af de 48 personer, der blev anholdt under knibtangsmanøvren nu er varetægtsfængslet, oplyser politiets anklager Erik Hjelm.
Men bevismaterialet halter gevaldigt, mener flere forsvarsadvokater.
På TV2-optagelserne er det ifølge forsvarsadvokat Stefan Reinel, tydeligt, at langtfra alle af de 48 anholdte kastede med sten.
»Tv-optagelserne viste, at cirka halvdelen af de 48 anholdte stod ved muren ved Assistens Kirkegård og havde søgt væk fra optøjerne. De havde ikke kastet med sten. Jeg har ikke før set så tyndt et grundlag for en varetægtsfængsling,« siger Stefan Reinel, der førte sag for seks demonstranter, der alle blev varetægtsfængslet mellem 14 og 30 dage.
To løsladte
»Ingen af mine klienter burde være varetægtsfængslet,« siger han.
Det samme mener advokat Sysette Vinding Kruse, der førte sag for syv demonstranter. Hun var heldig at få to løsladt, den ene var Karin Borup.
»Jeg er rystet over omfanget af varetægtsfængslinger. Beviserne er utrolig tynde, for ikke at sige ikke-eksisterende,« siger hun.
64-årige Karin Borup blev løsladt fredag efter midnat.
»Den er en stor gåde, at netop jeg gik fri. Jeg stod på det samme sted som de andre. Måske synes de, at jeg var for gammel, jeg fatter det ikke.«