Metroen i København er under stigende pres for at udskifte de mange køreplaner på stationerne, der siden starten i 2002 har skiltet med tog, der slet ikke kører om natten.
Den viceadministrerende direktør, Anne-Grethe Foss har over for Nyhedsavisen nedtonet problemet som et lille midlertidigt problem , der til dels bliver løst med information på små klistermærker
Men tirsdag krævede flere politikere i Ørestadsselskabet, at Metros ledelse omgående finder en bedre løsning.
- Det utroværdigt og skal rettes op meddet samme, sagde Dansk Folkepartis bestyrelsmedlem, Karin Storgaard blandt andet.
Og nu påpeger forbrugerombudsmand Henrik Øe, at de vildledende køreplaner meget nemt kan være i strid med markedsføringsloven.
- Det er klart et problem, at Metro skilter med oplysninger, der ikke er korrekte. Og det er svært at undskylde sig med at fem år er en midlertidig periode. Metro sælger billetter til en transportydelse, som man i forvejen ved slet ikke er der, og det kan meget vel være i strid med markedsføringsloven, siger Henrik Øe.
Han vil nu overveje at gå ind i sagen, hvis ikke Metros ledelse lytter til bestyrelsens kritik og ændrer køreplanerne.
- Jeg er glad for at Ørestadsselskabets bestyrelse nu går ind i sagen, og jeg vil derfor afvente, hvad der kommer ud af det. Men hvis Metroen ikke ændrer køreplanerne vil jeg indkalde direktionen og bede om en forklaring, siger Henrik Øe.