"God gammeldags jobformidling." Sådan lød løftet fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun i slutningen af august sidste år præsenterede den første redningspakke for arbejdsløse, der falder ud af dagpengesystemet.

I dag, over fire måneder senere, er der 63 procent af de langtidsledige, som ikke har fået en såkaldt personlig jobformidler, og dermed ikke har gennemgået det intensive jobformidlingsforløb, som udgør et centralt element i akutpakken.

Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det er slet ikke godt nok, lyder meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil, der er medlem af folketingets Beskæftigelsesudvalg.

"Jeg er virkelig overrasket over, hvor lavt det tal er. Det er meget bekymrende," siger hun.

NYHEDER

Læs også:

Jobcentre misinformerer om regler for akutjob

Ekspert: "Drønærgerligt"

Den 332 millioner kroner dyre 'Akutpakke 1' gav udfaldstruede ledige ret til en personlig jobformidler. Den gav samtidig de kommunale jobcentre pligt til at informere om muligheden.

Men kun 18.445 har indtil nu gjort brug af muligheden, selv om over 50.000 ledige har fået besked om, at deres dagpengeperiode udløber inden for seks måneder.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, at det er "alt for lidt" og vurderer, at de kommunale jobcentre ikke har formået at indfri de politiske ambitioner bag akutpakken.

"Hidtil har kontakten mellem ledig og jobcenter primært haft karakter af kontrol. Så det er drønærgerligt, at det håndholdte forløb, der blev givet mulighed for med akutpakken, ikke har vundet større indpas," siger professoren fra Aalborg Universitet.

NYHEDER

Læs også:

Akuthjælp: Sendt på jobkursus for femte gang

Kæmpe forskel mellem kommuner

Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik viser, at der er store lokale forskelle på, hvor mange udfaldstruede, der har fået en personlig jobrådgiver.

I Næstved Kommune er det kun ni procent, mens 90 procent af de langtidsledige i Køge har fået del i den særligt intensive akuthjælp.

Ifølge kontorchef Pia Andersen fra Jobcenter Næstved skyldes kommunens begrænsede evne til at indfri akutpakkens løfter ikke en nedprioritering.

NYHEDER

Læs også:

A-kasse: Din bopæl afgør, om du får hjælp

Det handler om, at mange udfaldstruede takker nej til tilbuddet, siger hun.

"Nogle mener, at de allerede er godt igang med et andet forløb, mens andre har en helt kategorisk holdning til, at de ikke gider at snakke med os, når der alligevel ikke er nogen job til dem," siger Pia Andersen.

Orker ikke mere snak med jobcenteret

Topscoreren Køge Kommune var allerede før akutpakken godt igang med tilsvarende intensive kontaktforløb for udfaldstruede, men nedsatte straks efter akutpakken et ekstra beredskab på fem jobkonsulenter.

"Vi har fra starten besluttet at vende det om, så det ikke er en mulighed blandt mange, men et tilbud, som vi kraftigt opfordrer alle til at tage imod," siger jobcenterchef Gorm Hjelm Andersen.

NYHEDER

Læs også:

Akuthjælp til ledig: ”Vi ses foran Fætter BR”

En Deloitte-undersøgelse foretaget for Kommunernes Landsforening har netop fremhævet Rebild som en beskæftigelsespolitisk mønsterkommune.

Her har 53 procent af de udfaldstruede indtil videre fået en personlig jobformidler. Men selv i mønsterkommunen er der i restgruppen en del, der mener, at jobcenteret "er nogen idioter", erkender jobcenterchef Jesper Dahlgaard.

"Det er en skam, for en tæt tilknytning til en sagsbehandler, som er i intensiv kontakt med det lokale erhvervsliv, er en effektiv måde at få ledige i job på," siger han.

Uanset årsagerne vækker de store forskelle i kommunernes akuthjælp forargelse på Christiansborg.

"Der er nogle kommuner, der ikke gør det godt nok. Jeg kan godt forstå, hvis en del langtidsledige er skeptiske over for det her efter ti års tvang og kontrol. Men vi ved af erfaring, at det her redskab er hamrende effektivt, og det må jobcentrene altså tage sig sammen for at overbevise flere om," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

NYHEDER

Læs også:

Klogere end sit jobcenter: De sagde bare nej