Torsdag aften løber FC København på banen til sæsonens første udfordring i Royal League. Modstanderen er norske Lillestrøm, og her er direktør Per Mathiesen skuffet over, at FCK stiller op uden de største profiler, som Jesper Grønkjær, Marcus Allbäck, Tobias Linderoth og Lars Jacobsen, oplyser TV 2 Sporten.
Der er dog ifølge Jesper Grønkjær en logisk forklaring på den svækkede opstilling.
»De her Royal League-kampe ligger klemt sammen med Champions League-kampene, så er det klart, at det bliver en prioriteringssag for klubben,« siger han til TV 2 Sporten.