Politiet efterlyser nu en mørkeblå Nissan Primera i forbindelse med tyveriet af guldhornene i Jelling i nat.
To vidner har i nat set bilen køre væk fra Jelling. I bilen var to mænd og den ene holdt fast i en aluminimusstige ud af vinduet. Og det er det, der gør politiet interesseret i bilen.
Politiet regner nemlig med, at gerningsmændende kom ind på museet Kongernes Jelling med hjælp fra en stige.
Det er muligt, at gerningsmændene efterfølgende benyttede sig af sprængstof for at få adgang til montrene, hvor guldhornene befandt sig.
Først senere på dagen har politiet et overblik over, hvordan gerningsmændene fik fat i guldhornene.