- Alle siger, det er forfærdeligt på Christiansborg, siger tidligere Oticon-direktør Lars Kolind mandag til Berlingske Tidende.
Hvis det holder stik, satser spidskandidaten på, at der står en suppleant parat til at overtage hans plads.
Andre højt profilerede kandidater som Niels Høiby og Rene La Cour Sell udtrykker også betænkeligheder ved livet som folkevalgt i dagens udgave af avisen. Førstnævnte overvejer orlov, hvis arbejdet i Folketinget kolliderer med karrieren som overlæge. Sidstnævnte frygter, at det politiske arbejde skal gå ud over familien.
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, mener, udmeldingerne er skandaløse:
- De tanker skal man jo have gjort sig, inden man siger ja til at opstille. Det er ikke venstrehåndsarbejde. De gør grin med vælgerne, siger hun.
Medstifter af Ny Alliance, Gitte Seeberg, forsikrer dog, at alle kandidater er blevet gjort bekendt med arbejdsbetingelserne, inden de blev opstillet, samt at partiet forventer, at man gør arbejdet færdigt.