Politiet i Finland er lige nu i gang med yderst højspændt situation.
På Jokela-skolen i Tusby, omkring 50 kilometer nord for hovedstaden Helsinki i det sydlige Finland er mindst seksblevet skudt. Ifølge de lokale medier er rektoren på skolen blevet dræbt.
De første forlydende gik på, at tre-fire var dræbt, men disse oplysninger kan ikke bekræftes.
Det er tilsyneladende en 18-årig mand, der er gået amok på skolen, der også rumme et gymnasium.
Manden er ifølge lokale medier elev på skolen og identisk med personen "Sturmgeist89," der på intetnettet i går har lagt en video ud med titlen "Jokela High School Massacre". I et afskedsbrev forfattet omkring klokken 10.00 dansk tid skriver han blandt andet, at menneskeheden er overvurderet, og at ingen andre end ham selv kan gøres ansvarlig for handlingerne.
- Jeg har fået nok. Jeg vil ikke være en del af dette fuckup samfund. Som en vis mand engang har sagt, så er det menneskeracen ikke værd at kæmpe for - kun værd at slå ihjel.... Jeg er klar til at dø for en sag, jeg ved er rigtig og retfærdig. Selv hvis jeg skulle tabe eller hvis min kamp kun vil blive husket som ond... Jeg vil hellere kæmpe og dø end at leve et langt og ulykkeligt liv, skriver Sturmgeist89 på hjemmesiden, der kan ses her.
Politiet har omringet skolen, men ønsker – ifølge den finske netavis Ilta-Sanomat – ikke at give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.