Heilede Morten Messerschmidt eller heilede Morten Messerschmidt ikke på restaurant Grøften i Tivoli.
Det er tilsyneladende det spørgsmål, der skal afgøre den unge DF ers politiske fremtid. Under åbningen af Tivoli skulle Morten Messerschmidt efter BT s oplysninger have heilet og sunget nazi-sange på restauranten. Den tidligere MF er, Torben Lund, var også tilstede under åbningen, og han bakker nu op om BT s historie.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Morten Messerschmidt sang nazi-sange, for det har jeg selv set og hørt. Jeg har ikke selv set, om han har heilet, men det er der andre der har set, så den del af historien er uden tvivl også rigtig, siger Torben Lund i følge TV2 NEWS.
I dagens B.T. bakker et vidne, der sad ved nabobordet til Morten Messerschmidt, anklagerne op.
- Han var meget højrøstet og fuld. Og folk tyssede på ham, mens han højt sang en masse sange. Pludselig så jeg, at han rejste sig, lænede sig ind over bordet og strakte armen som det nazistiske Heil Hitler . Med den anden arm førte han fingrene op under næsen som et lille overskæg. Folk råbte: Sæt dig og lad nu vær , fortæller Neils Erwin Hansen til B.T.
Partileder Pia Kjærsgaard (DF) har tilsyneladende talt med store bogstaver, da hun mødtes med Morten Messerschmidt søndag formiddag.
Hun har i følge flere medier stillet Messerschmidt et ultimatum. Enten skal han forlade Dansk Folkeparti eller også skal han føre og vinde en injuriesag over BT. Taber Morten Messerschmidt sagen, skal han efter alt at dømme forlade partiet.
Også Søren Krarup og Mogens Camre skulle have fået det gule kort fra partiledelsen.