I 2005 var der ikke brug for den såkaldte NAT-test af donorblod. Det ville koste omkring 40 millioner kroner om året og var ikke pengene værd, mente alle de politiske partier og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Men efter Berlingske Tidende lørdag kunne afsløre, at to personer i maj måned er blevet smittet med HIV-inficeret donorblod, er holdningen nu en anden. Og ministeren lover, at testen indføres. Men ikke den, de tog stilling til i 2004-2005, derimod en ny, forbedret udgave, oplyser ministeren:
- Min anbefaling vil være, at vi bruger NAT-screeningerne. Vi skal ikke bruge teknologien fra 2004, men benytte os af den nye teknologi, siger ministeren.
Han pointerer dog, at den aktuelle sag på Rigshospitalet uanset hvad ikke ville være undgået, hvis politikerne havde truffet en anden beslutning dengang.
- Den konkrete situation på Rigshospitalet ville ikke være blevet undgået, selv om vi havde brugt den teknologi, vi havde til rådighed dengang, siger Lars Løkke Rasmussen
Ministeren havde allerede, før historien kom i Berlingske Tidende, indkaldt alle sundhedsordførerne fra Christiansborg til et møde på onsdag for at drøfte den ny teknologi.
Lars Løke Rasmussen blev tidligere på lørdagen kritiseret af Socialdemokraterne, der mener, at han dengang overbeviste politikerne om, at det danske system var sikkert nok. Men den kritik afviser ministeren og kalder "uanstændig."
I dag bliver blodet testet for antistoffer mod HIV-virus, men det tager kroppen tid at danne disse antistoffer. Derfor afslører den testmetode, Danmark bruger i dag, ikke en nysmittet HIV-patient. Det kan NAT-testen derimod, da det er en genetisk test.
Der tappes op mod 400.000 portioner blod i Danmark.