Storbybryster er mere udsatte for brystkræft end bryster på landet, viser en ny engelsk undersøgelse.
Unge kvinder har fastere bryster, imens brystvævet hos ældre kvinder er mindre tæt.
Når man spiser hormoner for at undgå overgangsalderens svedeture, udsætter man brysternes naturlige ældningsproces. Brysterne er dermed faste i længere tid, og når de er faste, er der større risiko for at udvikle brystkræft.
Fordi storbykvinder spiser flere hormoner end kvinderne på landet, befinder de sig længere tid i risikozonen.
Forskellen mellem by- og landbryster betyder, at risikoen for at udvikle brystkræft i København for eksempel er 25 procent højere end i Viborg.
Flere steder i landet tilbyder man allerede nu regelmæssig screening af brysterne, og efter nytår breder det tilbud sig til flere regioner.