Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Kvinde henrettet i nat i USA

Start et spil på Spigo.dk
Spil

For første gang i 100 år er en kvinde i den amerikanske delstat Virginia blevet henrettet. Hun blev henrettet med en dødelig indsprøjtning.

24. sep. 2010 kl. 07:36 Maria Bendix Olsen og Bo Norström Weile/NP
Teresa Lewis blev den første kvinde i 100 år, der blev henrettet i delstaten Virginia i USA.
Teresa Lewis blev den første kvinde i 100 år, der blev henrettet i delstaten Virginia i USA. Foto: Scanpix Denmark / Scanpix
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALISTER
Maria Bendix Olsen

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Bo Norström Weile/NP

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

I nat Kl. 03.13 dansk tid blev 41-årige Teresa Lewis henrettet i den amerikanske delstat Virginia.

Levis blev henrettet ved dødelig indsprøjtning, og det er første gang i 100 år, at staten Virginia henretter en kvinde.

Teresa Lewis erkendte sig i 2002 skyldig i at have bestilt mordene på sin eksmand og stedsøn. Motivet var at få fingrene i en livsforsikring på næsten to millioner danske kroner. Dette gav hende i pressen øgenavnet 'Hjernen bag lejemordene'.

Det skriver CNN.

Henrettelsen har vakt stor opstandelse i USA, og modstandere af dødsstraffen har bedt Virginias guvernør, Bob McDonnell, om at skåne Lewis. Men den appel prellede altså af på den republikanske guvernør.

Amerikanske medier, der var til stede under henrettelsen, rapporterede, at Teresa Lewis så skræmt ud, da hun trådte ind i dødskammeret.

Ofrenes pårørende, som ligeledes var til stede under henrettelsen, hørte Lewis' sidste ord, hvor hun inderligt angrede sin ugerning.

"Jeg vil bare sige til Kathy (datter til eksmanden og søster til stedsønnen, red.), at jeg virkelig er ked af det, og at jeg elsker hende.

Inden den 41-årige Teresa Lewis blev ført til dødskammeret, ønskede hun som sidste måltid: to stegte kyllingebryst, søde bønner med smør og tysk kage til dessert. Det oplyser en talsmand over for CNN.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites