En australsk mand er blevet kvæstet, efter at være blevet løbet over ende af en tyr under den store manddomstest-fest - tyreløbet i Pamplona i den nordlige del af Spanien.
Det årlige tyreløb blev skudt i gang lørdag, og traditionen tro kastede hundredvis af modige eller dumdristige mænd sig ud foran horder af tyre, som det gælder om at holde sig foran i det en kilometer lange løb.
Men det lykkedes altså ikke for den kvæstede australier. Yderligere tre mænd er blevet såret under folkefesten, som hver morgen frem til næste lørdag byder på tyreløb.
Siden 1924 er 14 mennesker omkommet under tyreløbet, fordi de er blevet trampet ihjel eller stanget til døde.
Se en video fra tyreløbet i 2006.
Pamplonas tyreløb stammer går helt tilbage til det 16. århundrede
Løbet kaldes San Fermin efter byens skytshelgen
Festen står på fra 7.-14. juli hvert år. I de dage tidobles Pamplonas befolkningstal på 200.000
Hver morgen i festugen er der tyreløb, som ender i byens tyrefægterarena, hvor der om eftermiddagen er tyrefægtning
Også nattens festlige udskejelser er verdenskendte og trækker turister til