Et nyt ungdomsoprør i miniudgave er under optræk i Danmark. Det vurderer René Karpantschof, der er ekstern lektor i sociologi og tidligere medlem af BZ-bevægelsen efter lørdagens husbesættelse på Dortheavej i Københavns nordvest-kvarter.
»Konflikten omkring Ungdomshuset har tiltrukket opmærksomhed og mobiliseret flere unge mennesker. Nu er det ikke bare en kamp om et bestemt krav – det har udviklet sig til et oprør, « siger René Karpantschof.
»Blandt de unge er der en stemning af, at de kan skabe noget, som de ikke plejer at kunne. For et halvt år siden var der ingen, der troede, at det var muligt at besætte et nyt hus. Nu er det lykkedes dem at få skabt en dagsorden om flere fristeder,« siger han.
Som med BZ i 80"erne
René Karpantschof sammenligner lørdagens husbesættelse med husbesættelserne i de tidlige 1980’ere.
»Fremgangsmåden ligner til forveksling den måde, som BZ-bevægelsen med ’Initiv-gruppen for et Ungdomshus’ benyttede. Både dengang og i denne situation har det været fredelige mennesker, der har henvendt sig til politikerne,« fortæller René Karpantschof.
Det er en fraktion blandt Ungdomshusets tilhængere, der står bag lørdagens besættelse, mener Rene Karpantschof.
»Jeg forestiller mig, at de gør det for at understrege, at der er behov for mindst et selvstyrende ungdomshus i København,« siger sociologen og BZ-veteranen.
Fonden vidste intet
Den vurdering deler Per Schultz Jørgensen, der er medlem af Fonden Jagtvej 69 og tidligere formand for Børnerådet.
»Et godt hus vil sikkert være tilstrækkeligt, for behovet er ikke så stort, at der er brug for flere huse,« siger han.
Fonden Jagtvej 69 var ikke informeret om de unges planer om at besætte et hus på Dortheavej 63 i Københavns Nordvest-kvarter lørdag eftermiddag.
»Det kom bag på mig, og mit gæt er, at det også kom bag på alle andre,« siger Per Schultz Jørgensen.