Han skal helst være høj, have brunt hår og grønne øjne. Og så skal han have en lang, videregående uddannelse.
Sådan kan ønskerne lyde, når der skal findes en sæddonor på de danske fertilitetsklinikker. Og det er særligt de højtuddannede og enlige kvinder, der stiller krav om en akademisk sæddonor, når de skal have hjælp til kunstig befrugtning.
Dansk Fertilitetsklinik oplever, at nogle kvinder vil kende donorens beskæftigelse.
- Der er nogle, der er interesserede i, om de kan forvente, at deres barn har en intelligens, der matcher deres egen, siger speciallæge på Dansk Fertilitetsklinik på Frederiksberg, Ursula Bentin-Ley.
Klinikken har ikke tal på, hvor mange kvinder der efterspørger en højtuddannet sæddonor.
- Det er ikke det dominerende, men når vi viser donoroversigten, kigger de lige på donors interesseområdet. Hvis de selv er interesserede i naturvidenskab, synes de måske, at det er rart at vælge en med samme interesse, siger Ursula Bentin-Ley.
Sund og rask
Også på Storkklinik i København, der har hjulpet 1.319 børn til verden, har der været kvinder, som vil sikre sig, at drømmebarnet undfanges med sæd fra en højtuddannet donor.
- Nogle gange har vi oplevet, at meget højtuddannnede kvinder kun vil have en donor, der er højtuddannet. For langt de fleste er prioriteten, at donoren er sund og rask, men hvis kvinden insisterer, går der ingen skår af os ved at prøve at matche ønsket om en højtuddannet donor, forklarer grundlæggeren af klinikken, Nina Stork.
På Maigaard Fertilietsklinik i Århus vurderer speciallæge Svend Maigaard, at en ud af ti spørger om sæddonorens uddannelse.
- De fleste vil vel gerne have mindst et normalbegavet barn, siger Svend Maigaard.
Ingen garantier
Men selvom de kloge kvinder stiller krav om en klog sæddonor, er der ingen garantier for et klogt barn.
- Der er ikke nogen, der bare kan få et klogt barn. Det er et anlæg til et barn, som bliver påvirket af mange forskellige ting. Man kan ikke få lovning på noget, der er let, smukt eller begavet, siger afdelingsleder ved Medicinsk kvinde- og kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab under Københavns Universitet, Birgit Petersson.
Hun sammenligner de særlige ønsker til en sæddonors baggrund med, at kvinder generelt har en tendens til at gifte sig opad, så højtuddannede kvinder foretrækker højtuddannede mænd – mens mænd oftere stræber nedad.
Tidligere medlem af Etisk Råd og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab i København, Lene Koch, vil ikke tage moralsk stilling til kravet om en akademisk sæddonor. Hun peger på, at udvælgelse af ’super-sæd’ ikke er et nyt fænomen. Nobelpris-vinderen i 1946, den amerikanske genetiker Herman Muller, talte for muligheden for at vælge sæd fra særligt begavede donorer, mens den amerikanske sædbank, ’Repository for Germinal Choice’ i perioden 1980-1999 tilbød sæd fra Nobelpris-vindere eller andre med en meget høj IQ.
- Historisk er der en tradition for at agitere for udvælgelse af folk, der har socialt anerkendte egenskaber. Når man vælger partnere med en økonomisk høj status, anses det for at være helt legitimt, siger Lene Koch.
Gen for violinspil?
Når kvinder stiller krav om en højtuddannet sæddonor, tager Stork Klinik en snak med vedkommende.
- Vi tager en snak om, hvor vidt intelligens sidder i generne. Det kan der være mange følelser og meninger omkring. Sidder der et gen for violinspil eller for at blive livredder? Jeg tror det ikke, men jeg har respekt for ønsket, siger Nina Stork.