Omkring en tredjedel af de 10.000, der det seneste døgn har meldt sig ind i Naser Khaders nye parti, har på nuværende tidspunkt betalt medlemskontingentet på 200 kroner.
Det opfatter Naser Khader som markant opbakning:
- Det viser noget om, hvor stor og hurtig opbakning vores initiativ har fået, siger han.
Tidligere på dagen kom det frem, at der blandt de, der har meldt sig ind som medlemmer på hjememsiden, optrådte navne som Anders And og den afdøde skuespiller Peter Sellers.
Det såede tvivl om, hvorvidt man kunne regne med det - ifølge partiets hjemmeside - støt stigende medlemstal.