Prins Joachim har flere gange ramt landets avisforsider efter våde byture. Og nu gør han det igen. Denne gang efter et vådt besøg på en af Københavns mest populære bøssebarer, Code.
Det er Ekstra Bladet fredag, der fortæller om prinsens bytur, hvor Joachim sammen med en større gruppe venner tilbragte en stor del af torsdag aften på bøssebaren Code, hvor der var koncert med bandet Sound.
Prinsens tilstedeværelse tiltrak sig, ifølge vidner, stor opmærksomhed, og prinsen behøvede da heller ikke selv hive pungen op af lommen for at betale for de våde varer. De kom i en lind strøm helt af sig selv - champagne og vodka fra baren og kulørte drinks, shots og fadøl fra gæsterne.
Ifølge en af aftenens bartendere, Kevin, var der dog ingen af gæsterne, der bød prinsen op til dans på dansegulvet. Selv nøjedes Kevin med at sende prinsen søde smil.
- Der må have været knald på det royale hoved dagen efter, siger et øjenvidne til Ekstra Bladet.
Joachim forlod i øvrigt baren før midnat.
MSN har lagt en klip fra prinsens bytur ud på nettet. Du kan se klippet her.