Det store samtaleemne i Randers har været indkøbet af målmand Kevin Stuhr Ellegaard og den efterfølgende fyring af Martin S. Jensen.
Sæsonpremieren mod Viborg viste, at indkøbet har været godt. For efter 20 minutter tilkæmpede Viborg sig et straffespark, da Viborgs nye mand, Rurik Gislason, blev fældet i feltet.
Steffen Højer sparkede straffesparket, mens Stuhr Ellegaard kom godt ned og reddede den oplagte målchance.
Første halvleg endte målløs, og holdene skulle helt hen til syv minutter før tid, før der kom gang i festen på Randers Stadion. Men så blev den til gengæld også kickstartet - af to indskiftere såmænd.
Fabinho trak bolden ind i feltet og fik skudt på mål. Bolden gik i spil igen, og Thomas Dalgaard pikkede bolden over stregen.
Og et minut senere var duoen på pletten igen, da Randers slog kontra. Fabinho fandt Thomas Dalgaard inde foran mål, og han kunne så let som ingenting score sit andet mål i kampen.
Mål:
1-0 Thomas Dalgaard (83.)
2-0 Thomas Dalgaard (85.)
Udvisninger:
Ingen
Tilskuere:
5.851 i Essex Park
Dommer:
Henrik Nystrup Kragh