Med en gennemsnitshastighed lige omkring 50 kilometer i timen var dagens etape en af de hurtigste nogensinde.
Så hurtig, at det førte til styrt blot et par hundrede meter fra mållinien, der blandt andet tog belgiske Tom Boonen med sig ned.
- Det gik stærkt, det var helt sindssygt. Det var et vildt styrt, sagde CSCs Fabian Cancellera, der forsøgte sig med en spurt kort før målstregen, men måtte opgive.
I stedet kom sydafrikanske Robert Hunter først i mål kort med Cancellara, Fischer, Pozzato og Ballan få centimeter efter. Feltet blev hurtigt i løbet splittet i to - og gruppen med Moreau kom først i mål godt tre minutter senere.
Danske Michael Rasmussen kan sove endnu en nat med den gule trøje på natbordet.
Efter 53 timer, 11 minutter og 45 sekunder er han nu 2,35 foran spanske Alejandro Valverde og 2,39 fra ligeledes spanske Iban Mayo.