Det kendetegner et tophold, at man kan vinde uden at spille flot. Og derfor ligger Horsens nu nummer tre i Superligaen - i hvert fald indtil mandag aften, når AaB skal i aktion.
Men det holdt hårdt mod et Lyngby-hold, der måske havde fortjent bedre, men som må konstatere, at skarpheden og kynismen igen manglede.
Efter en noget kedelig første halvleg kom gæsterne ellers foran, da Mikkel Beckmann udnyttede Lyngbys spilovertag i starten af anden halvleg.
Alligevel kunne hjemmeholdets Rawez Lawan både heldigt og lidt ufortjent udligne få minutter senere, inden Søren Friis på en anden af Horsens ganske få chancer gjorde det til 2-1 en halv time før tid.
Og selvom det lykkedes Lyngby at presse Horsens betondefensiv og tilspille sig flere åbne chancer og endda misbruge et straffespark blev det ved 2-1.
I slutningen af kampen blev Thomas Kortegaard båret fra
banen. Han gik selv ind i en meget hård tackling og ramte modstanderen
med knæet eller skinnebenet i høj fart.
Mål:
1-0 Mikkel Beckmann (51.)
1-1 Rawez Lawan (54.)
2-1 Søren
Friis (62.)
Advarsler:
ACH: Niels Lodberg (65.), Mads Rieper (69.), Thomas Kortegaard (72.), Emil
Petersen (89.)
LBK: Nicolai Melchiorsen (10.), Jakob Bresemann (37.), Jesper Mølgaard
Kristensen (94.)
Udvisning:
Ingen
Dommer:
Peter Rasmussen