Under besættelsen slog modstandsmænd mellem 350-400 mennesker ihjel, som, de troede, samarbejdede med tyskerne. To af dem, der stod bag flest af de såkaldte stikkerlikvideringer, var Flammen og Citronen, der bliver portrætteret i en film, som har premiere fredag med Mads Mikkelsen i en af hovedrollerne.
Han mener, at de to gjorde en kæmpe indsats for demokratiet, som de ikke er blevet hædret nok for.
- Folk som Flammen og Citronen har måske gjort den største gerning for at bevare vores demokrati, og er alligevel ikke blevet hyldet for det, siger Mads Mikkelsen i et interview med Nyhedsavisen.
Og det kan han have ret i, siger historiker Claus Bundgård Christensen fra Roskilde Universitetscenter, der har specialiseret sig i besættelsestiden.
Han mener dog ikke kun, at modstandsbevægelsen bestod af helte.
- Det er klart, at den danske modstandsbevægelse kæmpede mod et antidemokratisk regime og i den forstand kæmpede for demokratiet. Men i dag har historikere gravet i de stikkerdrab, der fandt sted, og det viser sig jo, at også folk, som var uskyldige blev slået ihjel af modstandsmænd, siger han.
Claus Bundgård Christensen forklarer, at man tidligere troede, at de mange likvideringer var kontrollerede beslutninger, der blev truffet af modstandsbevægelsens top, men det viser sig, at mange likvideringer blev besluttet hurtigt på lokalplan.
- Det betød selvfølgelig også, at almindelig bysladder kunne føre til, at folk blev likvideret. Bevisbyrden behøvede ikke at være stor. Livkvideringerne var brutale, og derfor er beslutningerne om dem i virkeligheden et moralsk spørgsmål. Men man må ikke glemme, at det var drab, der i dag sætter spor for de familier, der fik myrdet et medlem, siger han.
Claus Bundgård Christensen understreger, at spørgsmålene omkring besættelsestiden aldrig er sort/hvide, men at stikkerlikvideringerne var legitime, fordi de kæmpende risikerede tortur, henrettelse og deportering til kz-lejre, hvis de blev opdaget.
- Men der blev foretaget mange likvideringer i Danmark i forhold til andre lande.