Skrevet i samarbejde med Sara Schlüter.
Passagererne på linje 47 fra Refshaleøen til Vesterport station i København blev noget forundrede, da de torsdag aften stod på bussen.
Her sad Socialdemokraternes formand Helle Thoning-Schmidt sammen med 22 højrøstede børn.
- Det er min ældste datters fødselsdag. Jeg har lovet hende at komme ud og skyde med laser i over et år, så jeg synes ikke, det var fair at aflyse nu. Det her skulle bare gennemføres, sagde hun til Nyhedsavisens reporter.
Statsministerkandidaten, der havde sneget sig væk fra valgkampen et par timer, havde nok at se til med fødselsdagsselskabet og en rødglødende mobil i hånden.
Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, var med ude og skyde med laser, men havde taget de mindste børn med i bilen.