Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Hadsk tone i partilederduel

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Valgkampens første tv-duel var præget af personangreb frem for reelle politiske udmeldinger.

• Krause-Kjær: Seks stjerner til Pia
TEMA: Følg valget på Avisen.dk

24. okt. 2007 kl. 19:59 Kalika Bro-Jørgensen
Del på Facebook

Skrevet i samarbejde med Jesper Helmer og Kaare Sørensen. 

Partilederne tog her til aften for alvor hul på valgkampen, da de var samlet til debat i TV 2. Emnerne asylpolitik, skat og velfærd bliver at dømme efter aftenens debat valgets hovedtemaer. Og politikerne lagde ikke fingrene imellem.

Læs også:

• Trads: Foghs kyniske valg
• Fogh til valg på fem punkter
• Thorning: Velfærd eller skattelettelser
• Valgforsker: Fogh risikerer at tabe
• Valgrygter fik Fogh til at udskrive valg
• Pia K. til valg på udlændingepolitik
• Valg tirsdag den 13. november
• Ny Alliance vil fjerne Foghs VKO-flertal
• Folketingsvalg freder Asmaa
• Bendtsen: Jeg glæder mig

Den borgerlige fløj insisterede på, at et kryds ved oppositionspartierne er synonymt med skattestigninger og massiv indvandring. Det til trods for at Helle Thorning-Schmidt igen og igen forsikrede, at Socialdemokraterne ønsker et fortsat skattestop og en stram udlændingepolitik.

Politisk spin 

Omvendt blev regeringspartierne og Dansk Folkeparti beskyldt for at være ensbetydende med velfærdsforringelser på trods af gentagne løfter om det modsatte.

- Det er tankevækkende, at man dagen før man udskriver valg, vælger at handle på den her sag (asylbørnene, red.). Man har vidst, at der var et problem i årevis, sagde Kristendemokraternes Bodil Kornbæk.

Anders Fogh Rasmussen afviste dog, at regeringen skulle have ændret mening for at feje et problem ad vejen inden valget.

- Det er ikke en kovending. Vi har gennemført den ene forbedring efter den anden for asylansøgerne og det her er endnu en. Men hvis man giver plads til at afviste asylansøgere kan arbejde i Danmark, sådan som oppositionen foreslår, så er det samme som at give alle der kommer til Danmark og siger ’asyl’ adgang til det danske arbejdsmarked. Hvis det går som oppositionen vil, er vi tilbage ved 90’ernes udlændingepolitik, sagde Anders Fogh, der dermed brugte angrebet fra Kornbæk til at rette en bredside mod den samlede opposition – en bredside han ikke forsømte nogen lejlighed til at gentage.

Ingen løfter om lavere skat 

Et andet tema, der blev debatteret, var spørgsmålet om skattelettelser. Statsministeren ville direkte adspurgt ikke love skatteletteleser.

- Det afhænger af, om der er penge til det. Vi gik til valg på et skattestop, og det overholdt vi. Skattelettelser er ikke noget vi snakker om. Det er noget vi gennemfører, hvis vi har pengene til det. Den tryghed der ligger i skattestoppet, den gælder det om at bevare. Hvis oppostionen får magt, som den har agt, så er vi tilbage til 90’ernes stigende skatter, sagde Anders Fogh Rasmussen.

De borgerlige partiledere forsømte ikke en chance for bruge 1990 erne som billede på, hvor galt det kan gå, hvis oppositionspartierne kommer til magten. Hele Thorning-Schmidt kaldt til gengæld denne retorik for en skræmmekampagne og understregede gentagne gange, at Socialdemokraterne vil fastholde skattestop såvel som stram udlændingepolitik.

- Danskerne har aldrig betalt så meget i skat som nu. Vi betaler rigeligt, til at få velfærdsforbedringer, men det er ikke muligt med regeringens stramme udgiftstyring. Man kan ikke gøre det både bedre og billigere at være dansker. Så nu er det tid til at vælge mellem velfærd og skattelettelser, sagde Socialdemokraternes leder.

Nødvendig skattereform 

Naser Khader, der generelt ikke fik meget taletid, angreb oppositionen for at gøre velfærd og skattelettelser til modsætninger.

- For os er det ikke enten eller – men både og. Det kan godt være de fleste danskere siger, de hellere vil velfærd end skattelettelser, men vi er nødt til at gøre, hvad der er nødvendigt, sagde Naser Khader, der også pegede på, at den danske topskat hvert år er skyld i at højt kvalificerede udlændinge fravælger Danmark som arbejdssted.

Politisk kommentator Niels Krause-Kjær mener ikke, at partilederrunden bragte væsentligt nyt frem:

- Det var en debat på nogenlunde sikker grund – vi fik præsenteret flygtningedebatten, vi fik skatten og velfærden, som jo er de temaer, der bliver omdrejningspunktet. Men der kom ikke nogen nye positioner eller nogle nye overraskelse – foreløbig var det bare hegnspælene, der blev sat op.

Læs også 

• Hjort: Vi vil have brede forlig
• Bookmaker: Fogh er storfavorit
• Måling: Regeringen vinder valget

• Folketingets formand træder tilbage
• Valg handler også om ligestilling i kongehuset
• Lars Kolind stiller op for Ny Alliance
• Helge Adam går efter formandsposten

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
24.10-2007 | 20:53 af Morten Dreyer
Tak til TV2 for valgdebatten onsdags aften.

Ikke mindst på vegne af Pia Kjærsgaard. Hun gjorde det rigtigt godt.

Det var en lærerig udsendelse. Vi så for hvem en fast indvandringspolitik betyder en åben ladeport. Det var dog ikke betryggende. Soc. går ind for den faste indvandringspolitik, men er dog åben for at alle kan komme ind og få ret til fast arbejde i Danmark.

Dertil åbnede Helle Thorning Schmidt for den sædvanlige socialdemokratiske skatteskrue uden ende.

Socialdemokratiet går fuldt ind for skattestoppet, men er dog fleksibelt med hensyn til graden af stålfasthed.

Men det er dog kedeligt, at ikke TV2 gør noget for folkesundheden.

Ved partilederrunden på aftenen for valgudskrivningen, havde man samlet alle partilederne i en flot cirkelbue, ved hver sin arkitekttegnede pult.

Det var en spændende debat på mange områder, men opstillingen viser, at man har langt igen inden man får indbygget almindelig eftertænksomhed i forebyggelsen af folkesundhed.

Alle pultene havde samme højde. SAMME HØJDE.

Hvad enten pulten passede perfekt i højden til Pia Kjærsgaard efter alle ergonomiske forskriftereller om Bendt Bendtsen måtte stå og bøje over en alt for lav pult.

Man bør indbygge almindelig hensynstagen til folkesundheden, inden man sætter et sådan scenarium op.

Morten Dreyer

Folketingkandidat for Dansk Folkeparti, Østjyllands Storkreds

http://www.mortend.dk
 
 
24.10-2007 | 20:56 af Hans V. Madsen
Har vi set samme udsendelse? Der var da overhovedet ikke en hadsk tone? Stop dog med den evindelige dramatisering af det politiske liv. Jeg har lige set Helle Thorning på DR sige, at regeringen ind imellem også får gode ideer. Respekt til hende for den udtalelse, og det er da for f..... ikke hadsk?
 
 
24.10-2007 | 21:22 af Peter Hansen
Morten Dreyer

Kunne du ikke lige fortælle alle dine DF-vælgere om hvordan din syn var på f.eks. asyllejren i Kongenlunden fra den tid hvor du stadig kunne være medlem af Venstre?

Er forholdene i denne asyllejr blevet bedre eller er det ikke længere muligt for dig at sige hvad du mener medens Pia K. hører på det?

Og er du her på dine gamle dage blevet så bange for at ryge ud af dit sidste parti, at du nu underlægger dig partidisciplinen?
 
24.10-2007 | 21:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:48 af karenmarie
Jeg synes heller ikke der var en direkte hadsk tone. Mon ikke bare at der er flere og flere kyllingeagtige journalister der dækker politikerdebatterne? Der er så meget der efterhånden er hadsk, farligt og uhyggeligt. Slap nu af journalist(er). Der er simpelthen gået for meget forsigtig lillepige i journalistik efterhånden. Aviser virker mere og mere bekymrede for alt muligt. Derfor skal aviser passe på med ikke at lade deres journalister virke alt for bange og nervøse. For aviser i Danmark kan da ikke virkelig være så nervøse og bange som de efterhånden virker?

Må give Morten Dreyer ret. Pia Kjærsgaard gjorde det godt. Men det er jo ikke noget nyt. Hun er en dreven politiker, det er der ikke nogen tvivl om. Hun måtte igen igen lægge øre til tonesnak. Men det er heller ikke nyt og det tager hun også i stiv arm.

Den røde side af partilederrækken var noget hysteriske at høre på. Især Kornbeck var direkte spruttende. Men det reagerede statsministeren roligt på. Frank Aaen virkede desperat, men det kan jeg godt forstå med al den ballade der er mellem ateister og rettroende i Enhedslisten. Statsministeren virkede lidt for afslappet, men han er vel afventende og vil se hvilken taktik han skal benytte sig af nu.

Jeg lade mærke til at Helle Thorning-Schmidt havde sorte spidse sko på med sylespidse, smalle hæle på. Det er ikke tillidsvækkende med en statsministerkandidat i sylespidse sorte sko. Det virker alt for aggressivt. Hvem er det hun vil træde på med de spidse hæle?
 
24.10-2007 | 21:50 af karenmarie
Netop fordi vi i år har en indvandring på 70.000 kan man ikke kalde VKO for fremmedfjendsk.
 
24.10-2007 | 21:51 af Morten Dreyer
svar til Peter Larsen

Min holdningen til opholdet i Kongelundslejren er uændret.

Det er ikke en lejr, som man bør opbevare mennesker i.

Men  - men  skylden skal findes hos de voksne - og deres rådgivere.

Der er desværre alt for mange, som har en personlig - og meget givtig indkomst i - at sætte totalt afviste flygtninges forhåbning om fremtidig livsvarig understøttelse i fokus.

Derved sætter de falske forhåbninger op for dem - og foranlediger at de tilbringer årevis i lejren.

For aktive aviser ligger der en opgave af de større.

Kan de sætte tal på de indtægter, som skruppelløse advokater modtager for kritikløst at fremsende åbenbart grundløde ansøgende om ophold.

Et er, at den enkelte scorer en høj timeløn for en banal og rutimæssig fremsendelse af en klage.

Et helt andet er at sætte illusoriske forventninger i sine klienter.

Det er her man svigter mennesker.
 
 
24.10-2007 | 21:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:55 af karenmarie
Morten Dreyer

Nemlig. Der er folk (forskellige erhvervsbrancher og organisationer) der tjener fedt på at de afviste asylansøgere bliver.
 
24.10-2007 | 21:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 21:57 af karenmarie
bitten

Jeg har ikke sagt at Helle Thorning-Schmidt gjorde det dårligt politisk. Jeg har sagt at hun virker aggressiv i sylespidse sorte sko.
 
24.10-2007 | 21:59 af karenmarie
Poul Solrart Sørensen

Der er religionskamp mellem ateister og rettroende i Enhedslisten uanset hvor mange stemmer Asmaa Abdol Hamid fik i København.

Det tyder bare på at der er flest rettroende fra København i Enhedslisten. Ateisterne kommer andre steder fra.
 
24.10-2007 | 22:00 af Peter Jespersen
@Poul Solrart Sørensen

Men derimod kan man, som Thorning har været inde på, skære i det administrationstyrani som VOK har indført i forbindelse med deres deres kontrol&straf-fetich. Det vil frigøre en del  ressourcer der kan bruges bedre andre steder.
 
24.10-2007 | 22:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:07 af E. Bill.
Karenmarie.

Det er ikke skoene, der er på valg. Det er fulstændig ligegyldigt, hvilke sko folk har på.

Når du får sådanne tanker, som du skitserer, så skyldes det, at du ikke selv er i stand til at styre  en bestemt form for aggressivitet. Du burde gå til en psykiater, og fortælle ham om din ikke helt almindelige form for aggressivitet. Der kan gøres noget for dig, såfremt du kommer i tide; men der er ingen tvivl om, at det haster. Din bemærkning om 70.000 "indvandrer" fortæller, at det for dig er en hastesag med et besøg hos en psykiater.

Morten Drejer har vi jo ekskluderet af Venstre, så det er ikke så mærkeligt, at han har travlt med at rose Pia.
 
24.10-2007 | 22:09 af Lars Nielsen
Bodil Kornbek lød i mine ører som en rejekælling eller i bedste fald som men kvindelig udsmider fra et sømandsværtshus.

Frank Aaen den gamle DKP er er bare så fuld af løgn så.....man kan kun ryste på hovedet af hans gylle - nå men de bliver jo begge historie om 3 uger, så pyt da.
 
 
24.10-2007 | 22:09 af karenmarie
bitten

Jeg lytter skam, men Helle Thorning-Schmidt sagde intet ud over det hun plejer at sige. Det eneste nye var netop - hendes sorte sylespidse sko.

Jeg er skam også en af de "os" der har familie i ældreplejen og unge i uddannelsessystemet og jeg VED at statsministeren ikke lyver.
 
24.10-2007 | 22:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:12 af karenmarie
E. Bill.

Jeg er ked at du kalder debattører for syge, bare fordi de har en anden holdning end dig. Det er en skam, for det fjerner fokus fra dem vi diskuterer, nemlig politikerne og deres væremåde og det de siger.
 
24.10-2007 | 22:13 af E. Bill.
Det ser ikke ud til, at Fogh befinder sig særlig godt - mon ikke han har sat for mange løgn i omløb.

Man skal i den situation være god til at huske.
 
24.10-2007 | 22:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:16 af E. Bill.
Strangelove.

Løj Frank Aaen?
 
24.10-2007 | 22:17 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:21 af Joee-15
Helle og Villy gjorde det utrolig godt. Thumbs-up!
 
24.10-2007 | 22:25 af E. Bill.
karenmarie.

Jeg har ikke sagt du var syg, men rent professionelt ved jeg, at såfremt man ser spidse syle, som man tror, at ganske almindelige mennnesker vil benytte mod andre, så kan der være noget fuldstændig forrykt, der tynger en.

Det er da ikke normale tanker, du forsøger at berette for en hel forsamling - synes du det.

Gør du det, så er det da helt galt.
 
24.10-2007 | 22:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 22:31 af E. Bill.
Morten Dreyer.

Det svar du giver Peter Larsen, er det Dansk

Folkepartis officielle politik, som man kan

benytte i den offentlige debat.
 
24.10-2007 | 22:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.10-2007 | 23:02 af TorbenLund
Debatten gjorde mig lidt træt, de var ikke gale eller hadske, de var kollegiale og professionelle. Der mangler almindelige mennesker i dansk politik. Og ikke mindst folk, der selv har skoen på. Nu er de alle professionelle - og har været på kursus i massekommunikation.
 
24.10-2007 | 23:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 00:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 00:25 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 00:29 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 01:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 04:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 05:33 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 11:39 af Karin Bennedsen
Hvorfor refererer NA kun fra TV2 s partilederrunde? Hvorfor ikke også fra DR s?

Er det blot endnu et led i Avisen.dks boycot og hetz mod DR, som på den måde kommer til udtryk?

Men hvad med Avisen.dks læsere? Skal de bare manipuleres med højrefløjsstationen TV2 s vinkling på debatten - suppleret med den konservative Niels Krause-Kjærs borgerlige kommentarer?

Det er utroligt, at nogle af højrefløjserne her på sitet overhovedet kan få den tanke, at Avisen.dk er rød.
 
25.10-2007 | 12:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 12:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
25.10-2007 | 12:51 af E. Bill.
Heller ikke alle vælgere er for kloge, kan man tydeligt se, når man læser Wernner Jensens indlæg.

Debilgrænsen er nærmest nået.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites