De gør det godt. Men de kan gøre det bedre.
Det siger undervisningsminister Bertel Haarder, der glæder sig over de fine resultater, som de danske skolelever har fået i den internationale PISA-undersøgelse.
- Det er glædeligt, at vi nu kan se, at satsningen på at øge fagligheden begynder at bære frugt, men der er rum for forbedringer, siger venstremanden.
Ministeren understreger, at PISA måler på 15-årige elever, og derfor kan vi ikke se resultaterne af regeringens initiativer som flere timer, test og elevplaner endnu.
Cirka 4.500 danske elever deltog i undersøgelsen. I alt har 400.000 15-16-årige elever deltaget i undersøgelsen i 57 lande.
Sammenligner man alene de 30 OECD-lande, er Danmark rykket fra en 26.
plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en
16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006
mod nummer 12 i 2003.