Det er næsten kriminelt, at det er så lige til. Forbrydelsen har suget små to millioner danskere ind i fladskærmen hver søndag aften, fordi dramaserien trækker på steder og situationer, du kender i forvejen.

Selvfølgelig er den godt skruet sammen med labre krydsklipninger, gedigne skuespilspræstationer og effektivt manuskriptmageri. Men seerrekorderne skyldes især, at du stod på netop dét gadehjørne, løb efter dén bus ved lige dét stoppested og engang kyssede i dén gadedør. Eller også kender du én, der gjorde det.

»Det er opskriften på succes, at film og tv-serier viser seerne deres lokale virkelighed. Man kan sige, at virkeligheden sniger sig ind i det arrangerede billede og gør oplevelsen ekstra troværdig,« fortæller lederen af manuskriptuddannelsen på Filmskolen, Mogens Rukow.

Han forklarer, at amerikanerne i årtier har dyrket formlen med held, mens filmmagere i Europa så småt kommer efter det.

Det minder om noget

Helt konkret koncentrerer Forbrydelsen sig om tre fikspunkter: politigården, familien Birk Larsens hjem og rådhuset. Alle steder oplever seerne hverdagsproblemer foruden den svære balance mellem familie- og arbejdsliv, fortæller Gunhild Agger, professor ved Aalborg Universitet med speciale i tv-dramatik.

Hos Birk Larsen er flyttefirmaet rykket hjem i familiens bolig. På rådhuset knaser parforholdet mellem Rie Skovgaard og Troels Hartmann, og på politigården er Sarah Lunds privatliv i frit fald, mens Jan Meyers unger har ørebetændelse.

»Det er let for seerne at overføre de problemer, seriens roller døjer med, til hvordan det går i deres egne liv,« siger hun.

Vi har jo følelser

Mogens Rukow har tidligere undervist manuskriptforfatter Søren Sveistrup i en hjemmebrygget fingerregel om netop at bruge tre fikspunkter i sine fortællinger. To officielle og et privat, så læremesteren er tilfreds.

»Det lader jo til, at han har lyttet efter i timen,« grynter Mogens Rukow, som formulerede tesen efter at have nærstuderet en bunke vellykkede, amerikanske film i de tidlige 1980 ere.

Men amerikanerne kan skam også lære nogle finter af danske filmmagere, uddyber Ib Bondebjerg, professor i film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.

»Danske tv-serier tillader hovedpersonerne at have et privatliv med alle de problemer, der er. Det er en af forklaringerne på, at vi har vundet to Emmy"er. De amerikanske helte er begyndt at have et privatliv, men de er mere helte i traditionel forstand. I Danmark er de også mennesker med svagheder. Som os andre.«