Hatesphere, Arena, fredag kl. 01.30.
Pludselig står der en nøgen mand og danser på scenen, og det er det fede ved heavy. Han får lov at blive hele stående hele nummeret ud. For hos Hatesphere er der højt til loftet og polka i trommen og swing i nakkehåret, og det hele bliver meget let en fest.
I hvert fald for os, der lagde krop til århusianernes benhårde metal-fræseri og blanding af både nyt og gammelt, men naturligvis med hovedvægt på årets aktuelle udgivelse ’The Sickness Within’.
Bandets nytilkomne erstatnings-håndværkere, Dennis Buhl på trommer og bassist Mixen Lindberg, trak et godt læs med en ond, tung bund, mens forsanger Jacob Bredahl growlede sig gennem kvintettens arsenal af død, larm og mord.
Hatesphere er en tilstand, en form for musik som aldrig finder sin plads blandt sarte ører, men som giver mening, når man er i ’hærg og headbanger’-humør. Vi er flere, der har ondt i nakken i dag. Specielt de to guitarister må trænge til massage, for for søren, hvor er det flot, når de synkront leverer deres teknisk krævende riffs og lader vikingehåret køre i ring. Nice!
Det var vildt. Det var skægt. Således strakte vi alle langemand, da vi under Bredahls bryske kommando fik lejlighed til at give en fuckfinger til Nephew, der på samme tid gjorde sig godt til på Orange Scene. Dansk metal er langt bedre end man tror.