Dæknavnet Flammen kan ligeså godt hentyde til, hvor effektiv hans pistol er, når det handler om at likvidere stikkere og tyskere.
Men Bent Fauerschou-Hviid får sit navn på grund af sit brændende røde hår, og skønt den unge eventyrer først sent kommer med i modstandsbevægelsen Holger Danske, er det ham, der står for gruppens første to stikker-mord. Og dét på samme dag.
Et skud. Det er alt, hvad Flammen behøver. For Flammen rammer præcist. Helst lige i hovedet. Ord som koldblodig og lystmorder går igen i beskrivelserne af ham, uden at dem, der kender og frygter ham, lader til at være helt enige.
Mest legendarisk er historien om dengang, den 22-årige mesterskytte skal til hemmeligt møde på et fast kontaktsted, hos en grønthandler på Sdr. Fasanvej i København.
Grønthandleren, der går under dæknavnet Gemyse er blevet angivet af en stikker og arresteret af Gestapo. Da Flammen intetanende kommer ind forretningen og siger det sædvanlige løsenet Tre pund kartofler , svarer Gemyses kone Så gerne’, og Flammen ved, at der er noget galt. Han betaler for kartoflerne, og går ind i en tobaksforretning ved siden af. Tre Gestapo-folk, der venter i Gemyses baglokaler, følger efter ham, men inden de når at reagere, affyrer Flammen to skud gennem lommen på sin frakke, og to af Gestapo erne bliver dræbt på stedet.
Derefter flygter Flammen ud af døren og springer på en tilfældig damecykel, mens den tredje Gestapo-mand skyder efter ham. Under sin flugt ned ad gaden tæller Flammen omhyggeligt tyskerens skud, og da han er sikker på, at mandens magasin er tømt, vender han cyklen og kører direkte mod den overraskede Gestapo-mand.
Flammen dræber ham med et skud i hovedet og kan i ro og mag cykle i sikkerhed på sin damecykel. Den stikker, som havde angivet Gemyse, henretter Flammen et par dage efter.
Klædt på til mord
Bent Fauerschou-Hviid bliver født den 7. januar 1921. Hans far er indehaver af Hotel Birkegården i Asserbo i Nordsjælland, og sønnike står til at overtage hotelvirksomheden. Et slags praktikophold i Tyskland, og deraf mødet med et stærkt anti-nazistisk søskendepar, tænder dog hans modstand mod Hitler-regimet, og et par år inde i krigen bliver han involveret i illegalt arbejde på Holbæk-egnen.
Først i efteråret 1943 kommer Flammen i kontakt med en af modstandskampens mest betydelige grupper, nemlig Holger Danske. Her møder han også Citronen , som han danner et sagnomspundet makkerskab med.
Man formoder, at Flammen når at dræbe cirka 22 stikkere, inden han selv møder en grum skæbne.
I starten betragter nogle af de andre Holger Danske-mænd ham som tøset og feminin. En lys stemme, bløde hænder, et drenget udseende og ikke mindst en trang til ren og nypresset påklædning er med til at give Flammen den karisma, der gør ham vidt berømt som en af modstandsbevægelsens helt store personligheder.
Butterfly, halstørklæde og de røde lokker skal sidde perfekt, og han er en mand, der i hårde rationeringstider kører land og rige (i sin stjålne tysker-bil) rundt for at skaffe dyr vin og udsøgte varer. Han trækker endda gerne i smoking, når han skal i aktion. I hvert fald fortæller en historie, at Flammen engang skød en stikker, mens han selv var på vej til fest.
Den sidste duel
Det bliver sagt om Bent Fauerschou-Hviid, at han udviser mindre betænkeligheder end resten af krigstidens såkaldte likvidatorer. At han med sin elegance og sit distancerede smil gerne udfordrer skæbnen og blander sig med Gestapo, blandt andet i vinbutikken Commercial Wine , hvor tyskerne holder til i forlokalet, mens modstandsbevægelsen holder til i baglokalet. Flammen blander sig med fjenden, på trods af at nazisterne er så desperate for at fange og henrette ham, at de på et tidspunkt arresterer over hundrede rødhårede mænd. Flammen er ikke blandt dem.
I kredsen omkring Commercial Wine bliver der dog på et tidspunkt sladret, og kun 23 år gammel drikker Flammen sin sidste kop kaffe på adressen Strandvejen 184 i Gentofte. Klokken er 22 om aftenen, det er den 18. oktober 1944. Her bor familien Nyegaard. Pludselig ringer det voldsomt på døren.
AUFMACHEN , gjalder Gestapo.
Flammen skynder sig at løbe op på villaens første sal. Han prøver at flygte via taget, men huset er omgivet af tyskere, der skyder efter ham. Hans eneste pistol er i hans jakke, som hænger på en stol nede i stuen. Flammen vælger at tage sin cyankalium-pille.
Da tyskerne finder ham, tager de ham i benene og trækker ham ned ad trappen, så hans livløse hoved dunker mod de tæppebelagte trin. De smider ham i hall en og finder mælk i køkkenet – som modgift mod selvmordspillen. Det er for sent.
Familien Nyegaards to sønner på otte og ni år kan se det hele fra deres værelse. Her sidder de med dynerne trukket op foran ansigtet. Kun deres skræmte øjne er synlige.
En time efter sprænger Gestapo huset i luften.
Flammens lig begraver tyskerne i Ryvangen i Hellerup. Fra USA fik han – efter sin død – medaljen Medal of Freedom .
Udover sabotageaktioner begik de
danske modstandsfolk mellem 350 og 400 stikkerlikvideringer, forstået
som mord på danskere, man formodede arbejdede sammen med tyskerne.
Flammen og Citronen var blandt de mest aktive likvidatorer.
Efter befrielsen valgte det såkaldte Frihedsråd, at drabene ikke skulle undersøges.
Siden har de dog været genstand for stor debat.