Skrevet af Michael Lund | milu@avisen.dk
Den blev lanceret som et storstilet værn mod terrorangreb på dansk jord.
Men to år efter vedtagelsen af regeringens handlingsplan mod terror er mange af de punkter, der omhandler teleområdet, enten strandet i ministerier – eller ganske enkelt opgivet, fordi det ikke er teknisk muligt at føre dem ud i livet.
Det er blandt andet ikke lykkedes at give politiet mulighed for at kontrollere mobiltelefonbrugere med taletidskort, selvom en løsning skulle have ligget klar i foråret. Myndighederne har heller ikke etableret et system, så politiet kan udveksle hemmelige elektroniske data med teleselskaberne.
Og politiets ønske om at kunne aflytte telefonsamtaler inden for et specifikt område har vist sig umuligt at føre ud i livet.
»Flere af tiltagene er ganske enkelt strandet, og vi har ikke hørt fra de ansvarlige ministerier eller styrelser i måneder. Desuden har en række andre punkter vist sig at være for teknisk komplicerede til, at de kunne føres ud i livet,« siger Mogens Ritsholm, telechef hos TDC.
Konkurrenten Cybercity deler TDCs holdning.
»Der
er punkter i planen, som ganske enkelt ikke kan gennemføres. Man har
ikke på forhånd undersøgt forslagene grundigt nok og klarlagt, hvad det
vil kræve at føre dem ud i livet. Desværre havde arbejdsgruppen ikke
tid nok til at undersøge de tekniske forhold ordentligt. Det virker
ikke helt gennemtænkt,« siger Nicholai Pfeiffer, der er regulatorisk
chef hos internetudbyderen Cybercity.
Jappet igennem
Hos TDC og flere andre internet- og teleudbydere undrer man sig over, at den tværministerielle arbejdsgruppe, der stod bag handlingsplanen fra 2005 med det officielle navn Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror , ikke undersøgte, om forslagene kunne lade sig gøre, inden regeringen proklamerede dem som et væsentligt led i kampen mod terror.
Flere har den opfattelse, at embedsmændene bag planen, der kom fra en
lang række ministerier, ikke har vidst, hvor omfattende de mange
forslag var.
Politisk prestige
»Det er forbløffende, at
man havde så travlt med at få gennemført den handlingsplan. Måske
skyldtes det, at der var stor politisk prestige i at få den sendt ud
hurtigt lige efter terrorbomberne i London (i juli 2005, red.). I andre
lande, for eksempel Sverige, tog man sig god tid til at analysere
forslagene til bunds, før man vedtog noget,« siger juridisk direktør i
Telia Jens Ottosen-Støtt.
Justitsministeriet vil først kommentere sagen, når man har undersøgt de enkelte punkter.