Nyhedsavisen begik i fredagsavisen en
alvorlig fejl ved på forsiden at påstå, at statsminister Anders Fogh Rasmussen
(V) talte usandt ved under en debat i tv at hævde, at regeringen havde skaffet
100.000 flere i arbejde. Det rigtige tal er langt
lavere.
- Disse påstande blev imidlertid
ikke fremsat af statsministeren, men af vicestatsminister Bendt Bendtsen (K).
Nyhedsavisen beklager dybt fejlen og den skade, historien på et usandt grundlag
har påført statsministeren i valgkampen, siger chefredaktør for Nyhedsavisen, David Trads.
- Fejlen er alvorlig – ikke mindst
under en valgkamp, hvor det er avisens mål at levere fair og redelig
journalistik. Derfor retter vi omgående den forkerte artikel – og gennemgår
vores redaktionelle procedurer for at hindre lignende
fejl, siger han.
Artiklen er rettet på Avisen.dk, og der vil ligeledes være en rettelse i lørdagens udgave af Nyhedsavisen.
Læs den redigerede artikel her