Bilisten kan ikke have været i tvivl, siger politiet.
Personen må have vidst, at bilen ramte den 17-årige dreng voldsomt.
Alligevel valgte bilisten at køre videre, og politiet efterlyser derfor nu en bil med store skader på højre side, oplyser DR Syd.
Ulykken skete på Randerupvej ved Skærbæk i Sønderjylland klokken cirka 6.14, hvor drengen ifølge de umiddelbare oplysninger blev påkørt bagfra af bilisten.
Den 17-årige dreng er fortsat til undersøgelser, og politiet kan derfor ikke give yderligere oplysninger om hans kvæstelser på nuværende tidspunkt.
Drengen havde lys både for og bag på cyklen.