Til daglig er de erklærede hovedfjender i dansk politik, og i sagen om indholdet af ftalater i legetøj skifter Dansk Folkeparti og de Radikale nu side. Dansk Folkeparti kritiserer ? sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten ? at miljøminister Connie Hedegaard (K) har udskudt et EU-forbud mod ftalater i legetøj, så det i Danmark først træder i kraft tre måneder senere end EU?s bebudede forbud fra 16. januar. Og nærmest synkront med DF?s udmelding melder De Radikale sig nu som regeringens forsvarer i sagen.
?Vi har ventet 15 år på et forbud, og så gør det altså ikke nogen forskel, om man venter tre måneder længere. Branchen var ikke orienteret om, at det ikke kun var et importforbud, der var på vej, men også et salgsforbud. Og vi vil alligevel ikke kunne forhindre julesalget af legetøjet, da EU?s forbud jo først er fra januar,? lyder den radikale begrundelse fra miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen.
Men det forstår Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, ikke:
»Det er meget forunderligt, at man vil tage mere hensyn til branchen end til forbrugerne. Det er ministerens holdning, at børn gerne må udsættes for det (ftalater, red.) i længere tid, og derfor må vi beslutte sammen med resten af oppositionen, hvad der skal ske,« siger han.
Men truslerne fra Dohrmann møder kun hovedrysten fra Gerner Nielsen:
»Et flertal med Dansk Folkeparti vil jo dårligt kunne nå at ændre noget, for et beslutningsforslag skal jo nå at behandles to gange i salen. Vi vil gerne være med til at løbe stormløb mod regeringen, men så skal det være på reelle miljøproblemer. Men Dansk Folkeparti interesserer sig jo ikke for miljø. Det her er bare som sædvanligt for at drille miljøministeren,« mener hun.