I den serbiske hovedstad Beograd var 10.000 studerende i går på gaden for at protestere. Lige så glade, som Kosovos albanere var, da landet søndag erklærede selvstændighed, lige så vrede var serberne i går over tabet af den provins, som af mange bliver betragtet som den serbiske nations vugge.
Men de serbiske protester rungede ikke særlig højt længere nordpå i Bruxelles, hvor 23 af de 27 EU-lande i går nikkede ja til at anerkende Kosovo som det nyeste land i Europa. Danmark er blandt ja-sigerne, og udenrigsminister Per Stig Møller (K) regner med, at der kommer en formel dansk anerkendelse torsdag.
Frankrig og Storbritannien var dog hurtigere ude af vagten og anerkendte allerede i går Kosovo, mens den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, lykønskede Kosovos befolkning med »denne lykkelige begivenhed«.
Bange for egne mindretal
Når Spanien, Grækenland, Rumænien og Cypern i går sagde klart nej til at anerkende Kosovo, skyldes det, at der er vigtige, internationale retsprincipper på spil, som kan give dem problemer på hjemmebanen.
Hvis den spanske regering gav kosovoalbanerne grønt lys til at løsrive sig, fordi et stort flertal af befolkningen i området går ind for det, ville det for eksempel sende et uønsket signal til beboerne i den spanske region Catalonien, hvor mange også kæmper for selvstændighed. På samme måde har Rumænien et stort ungarsk mindretal, der ikke har mistet håbet om, at deres byer igen bliver en del af Ungarn.
Kommer ikke med i FN
Selvom USA og de fleste europæiske lande støtter Kosovo, bliver landet næppe anerkendt af internationale organisationer som FN foreløbig. Serbien er allerede fuld i gang med at bede FN s Sikkerhedsråd om at annullere selvstændighedserklæringen, men det forslag ikke har en chance.
Til gengæld er Rusland tilsyneladende klar til at nedlægge veto mod, at Kosovo bliver medlem af FN.