EU’s miljøministre blev tirsdag enige om at begrænse udslippet af drivhusgasser med op mod 30 procent, skriver AFP.
Ministrene mødtes i Bruxelles og enedes om at skære CO2-udslippet fra unionen ned med mindst 20 procent inden 2020. Hvis andre udviklede lande er villige til at følge trop, vil EU’s medlemslande skære helt op til 30 procent.
CO2-udslip regnes for at være den væsentligste årsag til menneskeskabt global opvarmning, og i Kyoto-aftalen har EU i forvejen forpligtet sig til at skære udslippet med otte procent fra 1990 til 2012.
De enkelte EU-lande har dog forskellige individuelle mål for, hvor meget CO2, de skal spare. Disse individuelle mål er endnu ikke fastlagt i den nye aftale, så der skal stadig forhandling på plads, inden de nye mål kan overholdes.