Palle. Alene. I verden.

Forestil dig et øjeblik, at der kun er en art tilbage på jorden.

Ingen hunde, katte, får eller køer. Ingen mærkelige blomster eller saftige planter. Ingen sommerfugle, ingen isbjørne, ingen narhvaler.

Kun mennesket.

Helt så galt går det næppe i nær fremtid, men vores kære egen art arbejder faktisk ganske godt på sagen. De seneste 100 år er det lykkedes mennesket at udslette dyrearter og planteformer cirka 1000 gange hurtigere, end naturen selv ville have gjort det.

Flere dyrenekrologer

Og det er skidt, hvis vi drømmer om at få fortsætte et godt liv i pagt med naturen i fremtiden, mener FN, som i dag markerer kampen for naturens mangfoldighed med den årlige biodiversitetsdag. Dagen fungerer samtidig som optakt et topmøde i næste uge i Bonn i Tyskland, hvor en række miljøministre mødes for at finde ud af, hvordan vi tackler disse dystre udsigter.

Her vil de mægtige herrer blandt andet kunne få den tvivlsomme fornøjelse at studere nekrologerne over nogle af de arter, som for nylig har forladt planeten. I december 2006 opgav World Conservation Union således håbet om at se flere Yangtze-floddelfiner, ligesom det sorte næsehorn tog sin officielle afsked i juli samme år. For ikke at nævne Hawaii-fuglen Poo-ulis uigenkaldelige død i november 2004 eller Mauritius Blå Dues farvel samme år.

Alle i biografen

Men i virkeligheden er der intet i vejen for, at arter dør. Det gør mennesket også på et tidspunkt. Hvis livet består af en række forestillinger i biografen, så har alle arter booket plads til en tur bag lærredet. Nogle er heldige at se en lang film, andre må nøjes med et kortere show; men før eller siden må alle arter give op. Faktisk er 99,9 procent af alle de arter, som nogensinde har levet på jorden, uddøde igen.

Alligevel er det alarmerende, at dyre- og plantearter forsvinder, fordi det går så stærkt lige nu, mener FN. For mennesket får masser af gevinster ud af at leve på en planet, som er mangfoldig:

Lige nu shopper forskerne således rundt i naturens supermarked på jagt efter ingredienser for at gøre kræftbehandling bedre, udvikle nyere og bedre antibiotika, lave sikrere og stærkere hovedpinepiller eller afsløre en kur mod blindhed.

Hemmelighed i graven

For nylig kunne forskere fra Harvard Medical School i USA i bogen »Sustaining Life« fortælle, at vi ganske enkelt vil blive mere syge, hvis vi fortsætter med at udrydde arter og planter i vores nuværende tempo. For eksempel kan man ved at undersøge en frø fra Australien, som bærer sine børn i selve mavesækken, få værdifuld information om, hvordan man kan kurere mavesår hos mennesket.

Men den frø er på vej mod udslettelse. Og den tager sin hemmelighed med sig i graven.