Volden og drabene mellem Iraks shiamuslimer og mindretallet af sunnimuslimer fortsatte natten til søndag.
En gruppe bevæbnede sunnimuslimer angreb en konvoj af minibusser ved et falsk checkpoint på motorvejen syd for Bagdad. 10 passagerer, der erkendte at være shiamuslimer, blev dræbt på stedet, mens 50 andre blev bortført.
Også i resten af landet har det seneste døgn været blodigt. Mindst 52 mennesker har mistet livet i voldelige opgør, eller man har ganske enkelt fundet deres lig i gaderne. Volden har især hærget i den såkaldte ?sunnitrekant? syd for Bagdad, hvor shiamuslimerne er i mindretal.
Angrebene mellem shia- og sunnimuslimer er blevet så udbredte, at det ligner borgerkrig. Lighusene i området i og omkring Bagdad er fulde efter måneder med sunnimuslimske sngreb og shiamuslimske dødspatruljer, der hævner deres døde, skriver CNN.