Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

DR-journalist tæt på at blive afsløret af bordel-bagmænd

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Mandag aften sendte DR dokumentarprogrammet Prostitutionens bagmænd . Journalist Line Gertsen levde i fem måneder et dobbeltliv, hvor hun frygtede at blive afsløret af de skruppelløse bagmænd.

• Bordel-revisor suspenderet fra sit arbejde
• V skruer bissen på over for bordeller
• Advokat undersøges efter prostitutions-afsløring på DR

20. maj 2008 kl. 16:22 Pernille Mainz
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Pernille Mainz
- født i 1978 i Holbæk og opvokset ikke langt derfra i en lille by, der hedder Svinninge.

- er udannet fra Roskilde Universitets Center (RUC), hvor jeg har læst Dansk og Journalistik (2006)

- var i praktik på Berlingske T...

DR-dokumentaren ’Prostitutionens bagmænd’, der blev sendt mandag aften, gik helt tæt på sex-mafiaens bagmænd i Danmark. I fem måneder levede DR-journalisten Line Gertsen et dobbeltliv spundet ind i løgne for at afsløre mændene bag prostitution og kvindehandel.

Men hun var tæt på at blive afsløret, fortæller hun til Avisen.dk.

- Flere gange begyndte det skjulte kamera, som jeg havde på mig eller i min taske, at brumme. Der var jeg nødt til at lade som om, at det var min mobiltelefon og bare blive i rollen. Jeg var meget bange for at blive afsløret med udstyret på mig, fortæller hun.

For selvom Line Gertsen mødte bagmændene på offentlige steder, og kollegaerne altid vidste præcis, hvor hun var, kunne det gå galt.

Var i fare

 - Hvis jeg blev afsløret med det udstyr, ville jeg have et stort forklaringsproblem. Og man skal være meget påpasselig med den type af folk. Så det har på en måde været forbundet med fare, men jeg har følt mig tryg, fordi mine kollegaer var omkring mig, siger hun.

En af de ting, der har været mest skræmmende for journalisten i rollen som både prostitueret og bordelejer er, at både nogle af bagmændene og de mænd, der opsøgte de prostituerede, også var rare mennesker.

Blandt andre advokaten Jan Levin, der i udsendelsen rådgav Line Gertsen om, hvordan man hvidvasker penge tjent ved prostitution.

Helt almindelige mænd

- Man jager et uhyre og finder et menneske. Man tror, at man har en skurk, men jeg oplevede også advokaten som et rart menneske med mange facetter. Ligesom nogle af de mænd, der kom til de prostituerede i Skelbækgade, også så ud til at være almindelige, søde mænd, siger hun og tilføjer:

- Det, der var så uhyggeligt, var, at det var mænd, der kunne være din tandlæge eller buschauffør. Det var helt almindelige mænd med børnesæder bagi. Jeg spurgte en af dem, om han havde overvejet, at der stod bagmænd bag de prostituerede, som tjener penge på kvinderne. Det havde han ikke.

Frygter ikke overfald

Selvom de kriminelle bagmænd nu kender Lines ansigt og navn, er hun ikke bange for, om de kunne finde på at gøre hende fortræd.

- Jeg har ikke en fornemmelse af, at nogen af dem skulle være ude efter mig eller mine kollegaer. Desuden har DR lavet en evaluering af min sikkerhed, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, siger Line Gertsen, der også er nyhedsvært på TV Avisen.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
20.05-2008 | 16:48 af Bruce1
Hun er hammerlækker, den største babe der er ramlet ned i DR-Byen i årtier, de kunne ikke være mere heldige.
 
 
20.05-2008 | 17:03 af NBI news
For en gangs skyld er vi fuldstændig enige Bruce1.

:)
 
20.05-2008 | 20:15 af Golda Blair
Ja,da for p.....,hun er virkelig en flot dame !
 
20.05-2008 | 21:18 af xandra
Line Gertsen er bare super sej. Det er da dejligt at man endelig ser piger med "ben i næsen". Ikke mange ville turde gøre det hun har gjort. FLOT!!!!
 
 
21.05-2008 | 11:25 af Jesper Kristensen
Det er synd at Line Gertsen skal udsættes for den slags, men det er og bliver en følgevirkning af det kriminaliserede marked, som prostitution udgør. Hver gang man anvender kriminalisering og forbud overfor noget, som både køber og sælger er enige om at udveksle, så er der kun én instans tilbage til at "regulere" markedet: politiet.

Politiet kan simpelthen ikke løfte denne opgave gennem deres ene magtmiddel: evnen til at samle beviser, der kan lede til domfældelse over de "kriminelle".

Som samfund ville vi få langt mere indflydelse, hvis vi legaliserede markedet for prostitution fuldstændigt og i stedet indførte en lang række af de helt almindelige reguleringer, som alle andre normale markeder er omfattet af.
 
 
21.05-2008 | 11:53 af Jens.Chr
Respekt til Line Gertsen. Jeg blev helt rørt over at opleve den fortællertrang hun udstrålede i dokumentaren, man kunne mærke hvor vigtigt det var for hende at fortælle historien.

Derimod synes jeg det trak ned, at de valgte at afsløre bagmændene for åben skærm. Det var som om bagmændene skulle ydmyges, og det er vel ikke meningen i en dokumentar, eller hvad, det øger måske underholdningsværdien...?
 
21.05-2008 | 12:36 af Van_der_Vies
Indrømmet: Umiddelbart nød jeg afsløringen!

Men siden synes jeg, ar der er moralske spørgsmål, som trænger sig på.

For det første er der vel en grund til, at lovgivningen foreskriver, at politiet ikke må efterspørge kriminelle ydelser. Dette er jo præcis hvad DR gjorde. Hvorfor er det bedre for retssikkerheden, at en medievirksomhed, der leger politi og domstol på én gang har lov?

For det andet er straffeformen "gabestok" officielt afskaffet, men den synes genindført af begvejen af medierne.
 
21.05-2008 | 12:58 af Balder Aliasson
Den meste af problemet ville kunne løses ved at forbyde prostitution for alle der ikke er danske startsborgere (evt. EU borgere) evt. med en udvidelse der siger at de skal have været danske statsborgere i et vist antal år.

Overtrædelse af forbuddet: Omgående udvisning.

Hvad er problemet: Godhedsindustrien og humanisterne, der slår til lyd for åbne grænser.

De mest dobbeltmoralske er SF og Radikale, der kræver forbud mod kvindens ældste erhverv, men selv er medvirkende til en fremmedlovgivning der gør det let for de udenlandske prostituerede at komme til Danmark.
 
 
21.05-2008 | 15:39 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
21.05-2008 | 16:43 af Jens.Chr
Knyt sylten, race-fætter
 
21.05-2008 | 19:03 af Avisen dk
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites