Advokat Jan Levin risikerer ikke alene at få politiet på nakken efter at være blevet afsløret i at ville hjælpe med at hvidvaske penge fra prostitution. Han risikerer også at miste retten til at være advokat.
Advokatrådet har således besluttet at indlede en undersøgelse af Jan Levin, som i DR-dokumentaren Prostitutionens Bagmænd foran skjult kamera tilbød at hjælpe med at hvidvaske penge, som stammede fra bordel-drift.
- Jeg er blevet ubehageligt overrasket over, at en advokat er involveret
i det her. Det er helt åbenbart, at det er noget, vi må tage meget
kraftigt afstand fra, og vi indleder en undersøgelse i morgen (i dag, red.), siger
Advokatrådets generalsekretær, Henrik Rothe, ifølge Politiken.dk.