Af Kåre Kildall Rysgaard, kary@avisen.dk
Karen så ham igen i retten. Han sad og kiggede stift ned i bordpladen, mens hun forklarede om sin 20-års fødselsdagsfest, der sluttede med, at han havde forsøgt at voldtage hende. Hun slap væk og løb panisk gennem Koldings gader kun iført iturevne strømpebukser, nederdel og et enkelt ærme, som blev rykket af trøjen. Byretsdommeren gav den unge fyr fire måneders ubetinget fængsel.
En lettelse
»Det var vildt mærkeligt, at han blev dømt og så bare gik ud ad døren. Jeg fortryder, at jeg var en pæn pige og ikke spyttede efter ham og råbte dumme svin eller et eller andet barnligt,« siger Karen i dag.
Lige efter dommen var Karen tilfreds med fængselsstraffen.
»Jeg havde det rigtigt godt. Det betød meget, at han blev dømt i forhold til min skyldfølelse,« siger hun.
Skyldfølelsen kom lige efter voldtægtsforsøget. Karen bebrejdede sig selv, at hun havde kysset fyren på diskoteket, at hun var fuld og var gået hen til hans varebil.
»Jeg var meget pinlig over at være fulgt med ham. Det var totalt dumt gjort«.
Dagene efter kværnede hjernen på højtryk, og hun havde svært ved at finde ud af, om voldtægtsforsøget var virkeligt eller ej. Også på det punkt var byretsdommen en lettelse.
»Med dommen fik jeg medhold i, at det, jeg havde oplevet, var rigtigt,« fortæller hun.
Blev han straffet nok?
Men glæden over dommen var kortvarig. Den blev anket til landsretten og straffen sat ned til to måneders ubetinget fængsel.
»Det gjorde mig utrolig ked af det igen,« siger Karen, som har været så træt af hele retssagen, at hun er i tvivl om, om hun ville gå igennem det hele igen.
I dag er det 10 år siden, voldtægtsforsøget fandt sted, og Karen tænker sjældent på fyren. Hun håber, fængselsstraffen virkeligt kunne mærkes, så han ikke forsøgte at voldtage flere kvinder.
»Jeg kan også have ondt af ham, fordi han sikkert har ødelagt mange chancer for sig selv,« siger Karen, som i dag er gift, har børn og ikke ønsker sit rigtige navn i avisen.