To danske mænd fra Bagsværd er savnet i Norge. Det skriver Eb.dk.
De to midaldrende danskere tog fredag formiddag ud på det, der skulle have været en kort tur, men kl. 23.00 fredag aften var de ikke kommet tilbage til hotellet i Åserdal i den sydlige del af Norge.
Det norske redningsvæsen har sat en større eftersøgning i gang.
- Under mændenes skitur slog vejret pludselig om. Det begyndte at blæse kraftigt samtidig med, at snefaldet tog til, siger operationsleder Janne Eakken til Eb.dk.