Det er tale om et bombeplot .
Og vi har anholdt bombemistænkte , der måske har forbindelser til al-Qaeda.
Internationale medier fokuserer på sprængstofferne og al-Qaeda i deres dækning af nattens anholdelser i København.
Her blev otte personer anholdt og mistænkt for at ville forberede et terrorangreb.
Britiske BBC nævner i deres dækning, der hedder Danmark anholder bombemistænkte , at Danmarks bidrag til en amerikansk ledet invasion af Irak har skabt frygt for terrorangreb.
I Australien nøjes The Herald Sun med at bemærke, at de anholdte er mistænkt for et bombeplot .
Flere medier hæfter sig også relativt hurtigt ved, at Politiets Efterretningstjeneste mistænker de anholdte for at have forbindelser til al-Qaeda.
Vores nabolande går derimod mere selvstændigt til værks.
I hvert fald har norske Aftenposten sag sig for at undersøge, om der er nogen sammenhæng med Norge.
Men det kan informationsmedarbejder i det norske svar på PET, Politiets Sikkerhetstjeneste, hverken be- eller afkræfte over for avisen. Det bliver så til følgende overskrift:
Norge tavs om terroranholdelser i Danmark .
I Sverige dækker Expressen anholdelserne med næsten samme iver som de danske medier. Og på avisens blogunivers diskuterer man på livet løs, om Muhammed-tegningerne i avisen Nerikes Allehande kunne få betydning for et tilsvarende angreb på Sverige.