Det er 61 år siden, der sidst blev født en dansk prinsesse,
og mange har da også ønsket, at parret fik en pige.
- De kongelige babyer er jo offentlig ejendom, og vi kan jo alle
sammen forholde os til dem. Og nu har vi haft nok drenge i kongefamilien, både
med Frederik og Joachim og de tre små prinser, så det er ved at være lidt
kedeligt med drenge, siger Emilia Van Hauen som forklaring på befolkningens
ønske.
Nu vil vi se en modreaktion til alt det, vi tidligere har
set. Vi vil se noget nyt tøj og nogle nye aktiviteter, siger Emilia Van Hauen.
Tror du Danmark kommer til at gå i lyserødt massehysteri?
Ja, selvfølgelig gør vi da det, siger Emilia van Hauen.
Den lille prinsesse kan glæde sig til en storebror, der er
bare halvandet år ældre. Og med så lille en aldersforskel bliver de to det,
mange kalder pseudotvillinger.