Alt er kaos i Parken. Efter en på mange måder fantastisk fodboldkamp, hvor det danske hold fik vendt 0-3 til 3-3 endte aftenen sort set med danske øjne.
Kort før tid slog Christian Poulsen en svensk spiller i maven. Episoden blev set af kampens ene linjedommer, og dommeren valgte derefter helt korrekt at udvise Christian Poulsen og dømme straffespark til Sverige.
Kort efter løb en dansk fan ind på banen og overfaldt dommeren.
Dommertrioen valgte derefter at udvandre. Og cirka 10 minutter efter kom meddelelsen: Kampen bliver ikke genoptaget og Danmark dømmes som taber med cifrede 0-3.
Den beslutning kan dommeren dog ikke træffe alene. Den danske UEFA-repræsentant Frits Ahlstrøm oplyser således, at kampen i øjeblikket ikke har noget resultat og at UEFA snarest vil træffe en afgørelse på baggrund af dommernes indberetninger.
Anfører i Chok
Efter kampen var Danmarks anfører Jon Dahl Tomasson nærmest i chok.
- Det er Skandaløst. Det er en ualmindelig kedelig afslutning, men jeg har forståelse for at dommeren fløjter kampen af. Det hører ingen steder hjemme
at en tilskuer løber på banen og overfalder dommeren. Jeg har ingen forståelse for det. Og jeg er dybt, dybt
chokeret. Det her må jeg tage stor afstand fra. Det her kommer til at koste os dyrt. Det efterlader et tomrum og en uvished, sagde en tydeligt rystet Jon Dahl.
DBU s generaldirektør Jim Stjerne Hansen var også rystet.
- Det er første gang i mine 20 år som
generalsekretær i DBU, at vi oplever sådan noget her. Det er virkeligt
kedeligt. Uacceptabelt at et enkelt individ kan ødelægge det for 42.000, og en
trist dag for dansk fodbold, sagde Hansen til TV 2 Sporten.
- Det giver nogle gevaldige ridser i lakken, og så må vi se hvilke
konsekvenser det giver. Vi kunne ikke få dommeren til at fortsætte
kampen, vi prøvede ikke at overtale ham, og det var tydeligt at han
følte ikke at han kunne føle sig sikker nok til at fortsætte.