Lørdagens enkeltstart i Tour de France bliver kørt i silende regn - og det har allerede ført flere styrt med sig.
Team CSCs Fabian Cancellara styrtede således efter 24 km, men kom hurtigt på cyklen igen. Og selv om schweizeren slog sit ben i mødet med asfalten, er han ikke bange for, at styrtet sender ham ud af løbet.
- Jeg tog en chance. Hele venstre side er øm. Ruten er farlig, fordi der er så glat. Det slutter dog først i Paris, sagde han efter etapen ifølge TV 2 Sporten..
Cancellara tilføjede dog, at han er klar over, at smerterne efter styrtet kan gøre søndagens bjergetape ekstra hård at komme igennem.