De omfattende lastbilblokader ved fem trafikknudepunkter giver kun små problemer for trafikken mandag eftermiddag.
Lastbiler blokerer det ene spor ved Storebæltsforbindelsen i vestgående retning, Øresundsbroen mod Sverige samt E45 i sydgående retning ved den dansk/tyske grænse. Derudover er der blokade ved havnene i Frederikshavn og Helsingør.
- Lige nu og i den næste time skal man regne med cirka fem minutters ekstra køretid. Det er det hele, siger den vagthavende i Vejdirektoratet.
Togrejsende, der skal over Sjælland, skal regne med 10 minutters ekstra transport-tid. Det er stadig det afsporede tog i Ringsted, der driller DSB.