Søren Espersens slår nye rekorder i tankevækkende forudsigelser
DANSK Folkepartis ordfører i nordiske spørgsmål Søren Espersen mener, at den svenske velfærdsstat er ved at bryde sammen. Om det kan der siges flere ting. For eksempel: Det er nonsens, det er skadeligt og det er deprimerende.
ESPERSEN taler nonsens, fordi hverken det svenske folk eller de svenske politikere vil tillade, at den svenske velfærdsstat bryder sammen. Hvis der ikke var blevet truffet foranstaltninger til at imødegå de problemer, strømmen af indvandrere og flygtninge forårsager, kunne Espersen have en pointe. Men det er jo præcis det svenskerne har rettet op på gennem de ændringer af lovgivningen på området, som fandt sted i efteråret. Skatten på arbejde er blevet sænket, dagpengesatsen er sat ned og arbejdsformidlingen har øget indsatsen. Og hvad enten vi bryder os om det eller ej vil Sverige sætte temaet om EU-solidaritet i dette livsvigtige spørgsmål på dagsordenen, når de får formandskabet i 2009.
ESPERSENS udtalelser er skadelige, fordi de unødvendigt skærper forholdet mellem EU-landet Danmark og EU-landet Sverige. Der er en meget lang tradition for samarbejde mellem de to lande og de forskelle, som Danmarks NATO-medlemskab og Sveriges formelle neutralitet tegnede under den kolde krig, er udviskede.
I stedet for at udnytte denne udvikling positivt prøver Søren Espersen nu at bruge forskellene mellem dansk og svensk indvandrer- og flygtningepolitik til at skabe et nyt fjendebillede. På demagogisk vis tegner han billedet af horderne af svenske bistandsmodtagere, som efter det svenske ”sammenbrud” krydser Øresund for at udnytte det fantastiske danske system. De er jo EU-borgere.
MEN tro mig, det svenske velfærdssystem bryder ikke sammen. Og tro mig, den svenske migrationsminister Tobias Billström mener det alvorligt, når han fastslår, at Sverige har en lang og stolt tradition for at hjælpe mennesker, der er forfulgt i deres hjemland: ”Sådan har det været i lang tid, og sådan skal det blive ved med at være.” Espersen motivfortolker disse udtalelser med bemærkninger om, at svenskerne ”ikke tør tage debatten.” Vrøvl. Svenskerne er hamrende uenige med Espersen. Svenskerne går ind for det multikulturelle samfund, svenskerne går ind for at hjælpe flygtninge.
JEG spiste for nylig sammen med gode jødiske venner. En af dem – og hans familie - blev reddet af svenskerne under anden verdenskrig. Middagen ville under normale omstændigheder være gledet ind i rækken af behagelige minder. Det gør den stadig, men så læste jeg Søren Espersens udtalelser, og det stak lidt i hjertet. Det Sverige, som tog imod min vært og dermed reddede han liv, bliver nu hængt ud som en nation, der på grund af sin tolerance og multikulturalisme er på sammenbruddets rand. Det er deprimerende. Gudskelov er det også noget vrøvl.