Det sker i kaffepauser, ved frokostbordet eller i politibilen. Ord som »perkere«, »aber« eller »pindearme« vender ofte i luften, når betjentene hos Gellerup nærpoliti taler om indvandrere. Det fortæller antropolog Louise Mejnertz, der har undersøgt snakken i baglokalet, såvel som i marken:
»Hvis man dumpede ned i baglokalet uden at kende betjentene, ville jeg nok tænke: Hold da op nogle racister. For der er en ret hård tone,« siger hun.
»Betjentne er flasket op med det. På Politigården i Århus snakker man også sådan, og anden forskning tyder på, at der generelt er en hård tone hos politiet, når det gælder indvandrere,« siger Louise Mejnertz.
»Perker« er sammenhold
I kaffepausen får indvandrere og muslimer en ordentlig verbal overhaling, men på patrulen i Gellerupparken bliver de mødt med håndtryk og respekt. For der bliver ikke talt grimt om indvandrere, når de er til stede:
»Det er to helt adskilte verdener. På gaden er de gode betjente, der involver sig mere i Gellerupparken, end de egentlig behøver: Spiller fodbold med de unge, spiser middag med dem i klubben og finder endda jobs til dem. Men i baglokalet lever de sig ofte ind i rollen som hårde politimænd,« siger hun.
Louise Mejnertz mener, jargonen er en så indgroet del af kaffepausen og stationshumoren, at de hårde ord ofte falder uden, betjentene tænker nærmere over det.
Tonen giver en følelse af fællesskab, og så fungerer den som en ventil for betjentenes frustrationer, mener hun:
»Det er hårdt arbejde ude i Gellerup, og de møder mange, der har det skidt. I stedet for at lade det hele gå ind i hjertet, distancerer de sig fra det og får luft på den måde. Det er ikke kun hos politiet, det sker. Man oplever også læger, der joker om en dødssyg lungepatient for at distancere sig.«
Hun understreger, at det ikke er alle betjentene, der taler grimt om indvandrere. Og når hun inteviewer betjentene, udtrykker de sympati frem for fordomme mod indbyggerne i Gellerupparken. Det kommer bare ikke altid til kende i baglokalet.
»De er ikke onde eller racister. Men jeg finder det problematisk, at de ikke bruger deres egne postitve erfaringer med indvandrere til at nedbryde de fordomme, der er blandt betjentene på Politigården. Men de har ikke lyst til at blive stemplet som hellige.«
»Det første, de møder, når de bliver født, er jorden. De bliver dumpet ud i halmen ligesom sådan et dyrebarn.«
»Somalierne er mindst 100 dummeår bagefter os. Da de kom her til Danmark, gik de ud for at samle brænde, for de kunne ikke finde ud af at lave mad på elkomfur,« griner en betjent.
»Primitive« og »middelalderlige« - betjentene om muslimer.
»Perkere«, »aber« og »pindearme« - om udlændinge.
»De er 700 år bagud vores udvikling. De lander på jorden som det første – ligesom dyrene. De lander sgu ikke i en seng som os andre, når vi bliver født!.«
»Jeg ved ikke, hvor det er gået galt henne med den integration [af somalierne]. Men altså, det svarer til, at man tog nogen fra vores samfund fra seksten hundrede et eller andet og så proppede dem op i moderne kultur. Det kan de simpelthen ikke finde ud af. Det kan de sgu ikke. Det er alt for stort et skridt. (?). Man kan jo ikke sige til en mand, prøv og hør, du må ikke stjæle, fordi så kommer du i fængsel og så får du en beskidt straffeattest, altså, hvis han ikke overhovedet har forståelse for, hvad computere er, så kan du ikke forklare ham, hvad en straffeattest er, og at det er noget, der følger ham hele hans liv.«