Af Stine Behrendtzen | stbe@avisen.dk

Det er over det hele: Lyserødt tyl i lygtepælene, lyserøde hjerter i butiksvinduerne og mistænkeligt mange lyserødt klædte mennesker i gågaden.

Fredensborg er ved at forberede sig på det helt store royale brag af en barnedåb, og derfor er hele byen trukket i babypasteller.

Men hvad er det egentlig, der får en hel by til at se lyserødt? I Fredensborg er der flere forklaringer.

I butiksvinduet

... står Anette Jensen med flere meter tyl over armen. Omgivet af pink prinsessekjoler og sølvglimtende balloner er hun ved at pynte forretningen op. For som Anette Jensen siger: »Jo mere lyserødt jo bedre.«

Og når Anette først planter sandalerne i udstillingsvinduet op til en royal begivenhed, er det ikke noget med et par sølle serpentiner hist og her. Nej – den får hele armen. Som nu dengang, prinsessen blev født. Der fræsede Anette Jensen og en kollega direkte hjem til symaskinerne og syede løs hele natten, så sækkestolene med bogstaverne lillepigen var klar til vinduet dagen efter.

»Vi er meget hard core her med at pynte op. Det er for hyggens skyld og for den lille prinsesses selvfølgelig. Når man bor i Fredensborg, skal man følge op på den slags. Det betyder meget for Fredensborgs befolkning,« siger hun, mens hun bakser med at få de mange meter tyl til at sidde fast i loftet.

Og så betyder det meget for Anette Jensen. Det minder hende om, at det godt kan lade sig gøre at være en lykkelig kernefamilie:

»Jeg er selv skilsmissebarn, så det er vigtigt at se, at man værner om familien. Jeg tror på, at de er lykkelige. Jeg glæder mig til at se, hvor glade de er på søndag – den lille familie. Det er dansk, når det er bedst – far, mor og børn,« siger hun.

I gågaden

... ikke så langt fra vinduet med Anette og prinsessekjolerne står Lene Knudsen, der følger Kongehuset tæt. Denne dag er hun taget til Fredensborg »for at mærke stemningen«. Det er nu en gang noget andet end at se det på tv, siger Lene Knudsen, der er klædt i lyserødt fra top til tå – men sværger på, at det er et tilfælde.

For hende er kongehuset »samlingspunkt og kulturarv«. Så dengang Dronning Ingrid døde, cyklede Lene Knudsen til Fredensborg for at lægge blomster.

Og hvorfor så det, når hun aldrig har mødt Dronning Ingrid?

»Det var meget rørende. Jeg ved godt, at jeg ikke har nogen direkte forbindelse til hende. Men hun har været her siden, jeg blev født. Ja du kan godt kalde hende en bedstemor på afstand. Dåben glæder jeg mig til. For at se hvor lykkelig Frederik er blevet. Jeg ved godt, at jeg kan være ligeglad, men jeg synes, det er hyggeligt,« siger hun.

Bag en klapvogn

... og med datteren ved sin side er Zaimeb Faker stoppet op i den lyserøde hovedgade. Zaimeb synes, det er flot med al den pynt, og synes i det hele taget om kongehuset, oversætter datteren:

»Hun synes, det er noget godt. Hun kan godt lide at følge med, også fordi Mary heller ikke er fra Danmark,« siger datteren og fortsætter:

»Vi kommer også fra et andet land. Og min mor synes, det er godt for Danmark, at det er åbent over for andre lande.«

Ved pizzeriaet

... sidder en flok unge og ryger cigaretter. Og selvom der ikke er mange af dem i Fredensborg, findes der altså også dem, der slet ikke interesserer sig synderligt for barnedåben:

»De der kongelige er jo ikke bedre end os andre. Det er jo bare et menneske, der bliver født,« siger en fyr i en hættetrøje.

Hans ven kigger sig desorienteret omkring. Han har slet ikke hørt om dåben:

»Nååår o.k. Det er det der med Felix og sådan nogle prinser der,« siger han.

På en bænk

... ikke så langt fra den lyserøde port, der er stillet op i hovedgaden, sidder to mænd, der drikker en pilsner i solen og diskuterer det spøgsmål, der er på – næsten – alles læber i Fredensborg disse dage. Hvad skal prinsessen hedde?

»Anizette,« siger Kristian Smolarz og retter lidt på læderkasketten:

»... eller hvad med Karina, eller Louise. Det er også sødt... for det er da en pige, ik ? Jooo da. Det er det vist,« siger han.