85-årige Carlo Kofod-Jensen sidder med sin eftermiddagskaffe i stuen, da det pludselig buldrer på døren. »Hvem pokker er det,« tænker han og går ud for at åbne døren. Her står der en politimand.

»Højhuset skal evakueres, så ta’ noget varmt tøj på og kom ned på gaden,« siger politimanden.

Carlo Kofod-Jensen skifter tøj, pakker en rygsæk med sine vigtigste papirer og penge og tager elevatoren ned.

En vindstyrke på 31 meter i sekundet har fået Rødovre Kommune og AAB til at iværksætte deres evakueringsplan for beboerne i højhusene Agerkær og Ruskær. En evakueringsplan som eksisterer, fordi en rapport har slået fast, at højhusene er så smalle og har så slidte betonfundamenter, at de vil brase sammen, hvis vinden blæser 41 meter i sekundet vedvarende i ti minutter.

Og højhusene ser sørgelige ud; metaldelene er rustne, pudset smuldrer og malingen skaller af.

På 13. etage har Carlo Kofod-Jensen ikke engang opdaget, at det blæser.

»Så jeg blev virkelig overrasket over at skulle evakueres,« siger Carlo Kofod-Jensen, der har boet i sin lejlighed siden 1983 – i lidt over tyve år med sin hustru og i de sidste fire år alene.

»Jeg er rigtig glad for at bo her, fordi her er både lys, luft og udsigt,« siger Carlo Kofod-Jensen.

På alle dørene i højhusene bliver det sat krydser og minusser. Krydser hvor beboerne er blevet evakueret. Minusser hvor låsesmede skal låse sig ind for at sikre, at der ikke er nogen. Carlo Kofod-Jensens dør får et kryds.

Herefter bliver han kørt i en bus over til nærmeste skole.

»Her fik vi både pølser og kartoffelmos, ris, karrysovs og kyllingelår og kaffe og det hele,« siger Carlo Kofod-Jensen.

Han føler sig aldrig utryg, da stormen ikke er voldsommere end den er. Omkring klokken 20.15 løjer stormen af, og han kan komme hjem igen.

»Det var dejligt at komme hjem igen efter at have siddet i seks timer på en stiv pind,« siger Carlo Kofod-Jensen.

Næste morgen ser han i nyhederne, at højhusene måske skal rives ned og beboerne genhuses.

»Jeg er da med på den, hvis det skal være, men jeg er trods alt 85 år, så det er ikke helt nemt at skulle flytte. ,« siger Carlo Kofod-Jensen.

Han vil allerhelst blive boende. Hvis ellers højhusene kunne blive stående på højkant.

»Lad os håbe, at de bliver revet omkuld, inden de vælter omkuld,« siger han.

Hvis ikke, så håber han blot at kunne blive genhuset i Rødovre.

»Jeg har mine venner her. Jeg spiller badminton to gange om ugen her. Jeg synger i kor en gang om ugen her – eller nå, ja kor det er godt nok i Hvidovre,« siger Carlo Kofod-Jensen og kluk-ler lidt.